www.thybo.net

Startside Op Nyheder Indhold Gæstebog Links

Katariina Käik

Estland ] Tallinn Nov 04 ] By muren ] Toompea ] [ Katariina Käik ] Olde Hansa ] Tallinn - Kort ] Estisk øl ]

Op
Estland
Tallinn Nov 04
By muren
Toompea
Katariina Käik
Olde Hansa
Tallinn - Kort
Estisk øl

 

Et stræde fra middelalderen!


Netop som vi troede, at vi havde set det flotteste, fandt vi dette meget omtalte stræde fra middelalderen. Nu forstår vi hvorfor det er kendt. Stemningen er helt speciel! Dette er en seværdighed ud over det sædvanlige. Stedet her bør opleves!

Det regnede heldigvis ikke, men til gengæld var det faktisk næsten mørkt. Jeg tog en masse billeder, men troede egentlig ikke at de kunne bruges. Men det går da nogenlunde, man kan da se hvad de forestiller.

(Jeg har dog lysnet billederne meget i PhotoShop.)

Efter dette trissede vi lidt videre i byen, men nu var det faktisk mørkt, og mætte som vi var af indtryk, besluttede vi os for at finde en restaurant og spise aftensmad.

Der er masser af restauranter, men vi ville finde en der serverede estisk mad. I guiden stod der nævnt en kaldet: Vanaema Juures (Hos Bedstemor) med estisk køkken. Den ville vi prøve.

Her var vi utroligt heldige. Restauranten var fuld, men vi fik et bord. Det var reserveret, men de var åbenbart ikke kommet. Mange efter os gik forgæves. Restauranten ligger nede i en kælder med hvælvede lofter. Og gamle møbler. Herligt sted, med en sød og sjov betjening - på mange forskellige sprog, estisk, finsk, russisk, engelsk og tysk - måske flere.

Vi fik spændende estisk mad. Ole fik vildsvin og jeg spiste elg. Det smagte godt, men var lidt tungt. Til maden drak vi en vin fra Georgien. Laver de vin der? Åbenbart, men de er ikke gode til det... Den var tynd og sød. Men så har vi prøvet det.

Om eftermiddagen havde vi købt lidt ind til værelset, så vi gik tilbage og fik en "nathue" og så rimeligt tidligt i seng. Tiden var fløjet af sted, men vi var rimeligt godt tilfredse, vi havde oplevet og set rigtigt meget. Nu var der kun lidt over en halv søndag tilbage...

Læs om søndagen her