|
Lige efter frokost ankom vi til
den lille landsby Goritzy. Her var der selvfølgelig også et stort antal
souvenirboder. Men det var lækre ting de solgte og priserne virkede rimelige.
Pudsigt nok står der i rejsebeskrivelsen at Goritzy er en typisk russisk
landsby. Men jeg tror nu ikke at alle landsbyer har så mange turistboder...
Herfra skulle vi med bus til
Kirillov-Berlozerskij klostret.
Efter besøget på klostret var
vi på besøg i et privat hjem. Det var et ca. 100 år gammelt træhus. Det ældre
ægtepar boede ret primitivt med toilet udenfor. Men de havde da både bil,
mikrobølgeovn, farvefjernsyn og andre moderne bekvemmeligheder. Gad hvide hvor
meget de har fået forærende for at turisterne ikke skal se den ægte fattigdom?
Jeg tog ingen fotos - synes at
det var at gå for tæt på... |