|
I løbet af natten var vi sejlet
ind på den hvide sø og jeg vågnede op til en stille tåget morgen. Stille fordi
skibet sejlede meget langsomt på grund af den tætte tåge. Jeg fandt ud af at det
tit var tåget på den hvide sø, men faktisk bliver søen kaldt hvis fordi vandet
tit er mælkefarvet p.g.a. specielle jordbundsforhold.
De mange sluser vi passerede
aftenen før løftede os næsten 80 meter op og vi sejler altså igennem opdæmmede
områder, hvor floden var meget bred, men den hvide sø har været der hele tiden,
den er bare blevet en smule større.
Andre steder sås tydeligt at vi
sejlede på tidligere landområder. Det var også tydeligt at vi var kommet til et
tættere befolket område. Landsbyerne lå tættere, nogle steder var der små
bilfærger - og pludselig kom vi til en bro. Det var den anden bro siden Sankt
Petersborg og vi havde sejlet i flere dage... |