Man har fundet detaljerede beskrivelser af hvordan man i Mesopotanien har brygget og drukket øl af forskellige typer. Disse tidlige med små tegninger tyder på at man er startet med at brygge noget der minder om BarleyWine.

Efterhånden spredte udbredelsen af kendskabet til brygning af Barleywine sig mod nord og vest. som civilisationen spredte sig mod

VIKINGETIDEN
I den nordlige del af Europa lavede man allerede drikke, der lignede øl. De blev produceret på de ressourcer man havde til rådighed såsom honning, bær, frugter og urter. Med agerbruget begyndte man dog langsomt at erstatte disse med korn i ølbrygningen.

GRÆKENLAND og ROMERTIDEN
Under det gamle Egypten anså man ølbrygning som en højt agtet og anerkendt profession. Grækerne derimod betragtede dette som uciviliseret, og denne holdning spredtes til romerne. Folkene i Norditalien, Spanien og Sydfrankrig vendte sikkert deres præference mod vin, og romerkirken foretrak vin i deres kirkelige ritual. Blandt de germanske stammer blev øllet derimod betragtet som gudernes drik. 

14. ÅRHUNDREDE
Det var meget udbredt i det 14.århundrede, at rejsende kunne søge ly hos det nærmeste kloster og modtage gratis kost og logi - og dermed også gratis øl.

Humlen, der nu er en central ingrediens i ølbrygning, var ikke en oprindelig ingrediens. Det var først i det 14.århundrede at den blev kendt over hele Europa, og den erstattede langsomt de urter o.lign. man hidtil havde brugt. 

15. ÅRHUNDREDE
I det 15. århundrede øges øllets popularitet, ikke mindst fordi drikkevandet er sundhedsskadeligt og øl derfor bliver en nødvendighed. Fyrsterne beskatter brygning og handel med øl, og nye love øger kontrollen med brygningen af øl.

Den største enlige begivenhed i øllets historie er at kongen af Bayern indførte det bayerske "Reinheitsgebot" i 1516, der kun tillod kongens bryggerier at brygge øl - og kun under iagttagelse af en række rimeligt skrappe krav til renheden. Loven foreskrev at der kun måtte bruges fire ingredienser til øl, nemlig vand, malt af byg, malt af hvede og humle. Gær var dog tilladt selvom det ikke stod på listen, for ingen øl uden gær. "Reinheitsgebot"et var en garanti for at de tyske øl skulle være verdens bedste - uden tilsætningsstoffer og uden sukker, majs, ris og hvad man ellers kan finde på at putte i øl.

I denne periode opstår de første moderne øltyper, hvor man begynder at bruge humle, som viser sig at have en konserverende virkning. Med tiden bliver ølbrygning i højere grad en folkets aktivitet frem for kirkens domæne. Og i de næste hundrede år spreder brugen af humle sig.

18. ÅRHUNDREDE
I det 18.århundrede forbedres teknologien anvendt til ølbrygning markant. Carl von Lindes køleteknik muliggør bedre kontrol med gæringen. Louis Pasteur var den første der kunne beskrive hvordan gær egentlig virker. Det betød at det blev muligt at isolere gæren i enkeltceller. Det betød at man fik udviklet den undergæringsmetode man anvender i dag. Louis Pasteur udvikler derefter pasteuriseringsmetoden, så man ikke længere er afhængig af humlens konserverende effekt, og Emil Chr. Hansen isolerer undergær.

19. & 20. ÅRHUNDREDE
I det 19. og 20. århundrede er ølbranchen præget af sammenlægninger og opkøb af bryggerier. Flere markeder monopoliseres af store spillere og globale brands sætter dagsordenen.

I USA betød 2. verdenskrig at der var mangel på fødevarer samt at de fleste mænd var i krig og dermed udvikledes nye lettere øltyper med diverse erstatninger for den manglende byg eller hvede. De nye øltyper vandt indpas, specielt faldt de i kvindernes smag. Så mange af de nye øltyper brygges fortsat.