|
Klosterøllets historie:
Klosterøllet har en mere end 1000 år lang
historie i Europa. Det var keltiske munke, der spredte kendskabet
til øl i Europa. Fra starten af det 6. århundrede drog de på
missionsfærd til det europæiske fastland og grundlagde her en række
klostre. Munkene, der alle var født og opvokset i Irland, var vant
til at drikke øl – og ikke vin. Det betød, at man i nogen grad fik
brudt vinens absolutte dominans ved kirkelige handlinger. Paven og
romerkirken accepterede, takket være disse irsk-keltiske munke, at
Vorherre også kunne manifestere sin visdom og barmhjertighed via
mirakler med øl.
I Danmark sluttede den meget brat i 1536, hvor reformationen
stoppede klostervæsnet efter næsten 500 års eksistens
i Danmark. Klostrenes gods blev konfiskeret, men brødrenes og
søstrenes bryggerkundskaber forsvandt ikke med dem. Nogenlunde
samtidig med klostervæsnets nedlæggelse opstod en borgerstand af
håndværkere og købmænd. De overtog bryggerhåndværket og førte det
videre til industrialiseringen.
Men rundt om i Europa kan man stadig
finde aktive klostre, der brygger øl som en del af det daglige liv.
Klostrene bryggede som regel tre slags øl. En
ekstra fyldig øl til særlige lejligheder og til fornemme gæster
såsom bisper og adelsfolk. En anden, mindre stærk øl, der blev drukket af
munkene til hverdag og en tredje, noget svagere øl, der blev givet
til pilgrimme og vejfarende. Man brugte også øl i klosterets
infirmeri, hvor syge blev behandlet med varmt øl tilsat bestemte
urter fra klosterets have. |
