|













| |
|
Stout: En stout er en
fyldig, cremet, meget
mørk øl, som vi nok her i Danmark kender bedst som porter.
Nogen sprogforbistring i forholdet til Porter; nogenlunde det samme,
men med flere undertyper. De bedste
er overgærede med den frugtrige syrlighed og kompleksitet, det
indebærer.
Den smager tydeligt
ristet, der er et minimum af kulsyre i dem og der er masser af humlet
bitterhed i eftersmagen.
Irish Stout, Dry Stout, Bitter Stout:
De mest kendte af de
store tørre stoutøl brygges i Irland og kan kendes på det sorte,
cremede udseende. Udpræget bitter,
indeholder umaltet byg. Arvtager til den oprindelige London porter.
3,25 % vol. 10-11 grader Balling.
Imperial Stout, Strong Stout: Stærkere end Irish stout, tyk og kraftig maltet. Produceres i Afrika, DK og lignende
steder. Kan ikke fås i Irland. 4,0 - 6,6 % vol. 18-19 grader Balling
English Stout, Milk Stout: Type: Maltet sød i
stedet for humlet; mindre alkohol end Dry Stout, aroma af mælkesyre
(sødet med lactose = mælkesukker). Under 3,25 % vol.
Porter: I DK synonymt med Imperial Stout;
oprindeligt overgæret mørk engelsk øl; nu i de fleste lande undergæret
øl med masser af malt (ristet og mørke typer) og godt med humle.
|
|
Eksempler:
Danske eksempler:
- Carlsberg
Imperial Stout
- Wiibroe Imperial Stout
- Limfjords-porter
|
Eksempler på irske stouts:
-
Guinness er en af verdens mest populære øl, og betegnes som en tør
stout.
- Beamish er et fremragende alternativ, men med knap så meget smag og
tørhed.
|
 |
|
Young's Double Chocolate Stout er den
første sweet stout, der nogensinde er blevet brygget med både
chokolade og chokoladeessens. Øltypen sweet stout har længe været
fremstillet med anvendelse af hårdt ristet malt, også kaldet
chokolademalt, og det var dét, der fik bryggeren på Ram brewery til
at drage den logiske konklusion, at man måtte kunne tilsætte
chokolade under urtkogningen. Men chokolade er ikke en nem type
råfrugt. Det indeholder en række vegetabilske fedtstoffer, der gør
det besværligt under brygningen. Først efter flere forsøg, kunne
Young's endeligt introducere deres Double Chocolate Stout i 1997.
Senere har andre bryggerier – herunder danske – ladet sig inspirere
af øltypen.
Young's Double Chocolate fremstår sort og
ugennemtrængelig som kaffe. Øllet skænker en kraftig skumkrone, der
har sin beige farve fra øllet. Den kremede skumkrone efterlader et
vedholdende og næsten klisteret slør i glasset. Øllet har en sød
duft af ristet malt med tydelige mindelser i retning af chokolade,
toffee og kaffe. Det er fløjlsblødt og komplekst sammensat af
forskellige smagsindtryk såsom bitter chokolade, ristet malt, tør
sødme og en rund afsluttende bitterhed. |
 |
|
|