Velkommen til arkivet
|
 |
Nødvendig galskab!
- Når man er ved at drukne,
klamrer man sig til hvad som helst!
- For det er man nødt til!
- Man har ikke andet valg.
- End ikke selv om det er
galskab?
- Selv om selve éns
anstrengelser for at overleve får én til at miste grebet?
Ja, det er definitionen på nødvendig
galskab!
|
Om depression:
- Man mister sig selv under en
depression, og man aner ikke hvordan man skal få sit liv tilbage...
- Man foretager mærkelige
dispositioner, fordi man har mistet sig selv...
|
|
Om at blive tilbage:
Man siger at tiden læger alle sår, men
her to år efter at Ole døde og ca. 4 år efter at han mistede
sig selv - har tiden endnu ikke læget nogen sår... Ole fik fred -
men hvad med mig?
Det menneskelige sind kan kun
rumme katastrofer i små bidder. Derfor bliver mange ting i første
omgang fortrængt. Og så går underbevidstheden ellers i gang med
oprydningsarbejdet. Tankerne flyver ind og ud af de traumatiske
ting, for langsomt at erkende dem. Det tager tid - lang tid! Jeg kan nu
være til stede i virkeligheden i længere tid af gangen, mellem disse
lynnedslag. Jeg bliver bedre og bedre til at sove og til at tale om
almindelige ting. Jeg er også blevet lidt bedre til at koncentrere
mig om en given opgave. Men når smerten rammer gør det stadig
rigtigt, rigtigt ondt. Nogle gange vågner jeg og det er som om det
hele skete i går. Som om jeg er et pendul der svinger ind og ud af
smerten, men smerten tager ikke af... Og den lille pige indeni er
bange, meget bange - og græder tit.
|
|
Tiden læger alle sår? Efter et stykke tid ændres smerten fra
en skarp skærende smerte til en dump intens smerte, der er nødt til at indfinde sig for at
man nogensinde skal komme ud af sengen om morgenen, lave morgenmad,
vaske tøj, købe ind og gå på arbejde uden at briste af gråd. Når man når
et vist punkt med uudholdelig dump smerte, indtræder en mekanisme med
funktionsstop. Blodet nedsætter tempoet. Organerne og lidenskaben bliver
træge. De dage kan man ingenting! De andre dage gør man, hvad man skal gøre, og man gør det godt, mens man græder
indvendig.
Hvor meget tid skal tiden have for at
læge alle sår?
|
|
Nødvendig galskab?
Og så lige pludselig mens man
sidder og spiser morgenmad, skinner solen skråt ind ad vinduet. Man
svulmer af glæde, man tænker, at man aldrig har set noget så smukt,
og - så, så husker man det: Det har jeg, det har jeg...
og gråden indeni fortsætter...
|
|
Hvordan går det?
Åh, hvor jeg dog frygter det spørgsmål.
Der er nu gået så lang tid at ingen gider at høre om det mere.
Derfor kan jeg ikke længere få trøst ved at svare ærligt på det
spørgsmål. De fleste dage aner jeg faktisk ikke hvordan jeg har det!
Når det går bedst har jeg det nogenlunde - men selv der er jeg
stadig utrøstelig indeni.
|
|
Om at miste:
Omgivelserne forventer at jeg har det
godt nu. Jeg tror måske at det har noget at gøre med at vi danskere
normalt aldrig oplever afmagt. Derfor kan vi ikke rigtigt tackle
den. Vi er vant til at vi kan løse alle problemer, vi bliver
opdraget til at se problemer som udfordringer. Vi har altid et hav
af muligheder, og ellers kan vi som regel skaffe penge til at betale
os ud af det. Det der med at der er noget vi ikke kan gøre noget
ved, det har vi danskere svært ved at acceptere.
Jeg holder jo ikke op med at have
mistet, og det er meget ensomt ikke at have lov til at have det, som
jeg har det!
Jeg mistede min kæreste, kattene,
haven, vandlandet, huset og alle mine penge på én gang! |
|
|
Hvad skete der? Det lykkedes - på trods af det danske
sygdomsvæsen - at få min kæreste helbredt for kræft!
(Troede vi...) Hvis ikke både hans
mindste lillesøster og jeg havde knoklet på for at finde et sted, hvor
der ikke var ventetid - nemlig i Kiel - samt bruge mange timer på at
overtale systemet til at henvise ham dertil,
samt derefter at bruge nervepirrende dage på at overtale ham til det, så
havde han måske ikke overlevet første runde... Men han døde senere af
lungecancer...
Men det betyder ikke at du skal gå glip af at læse om
vores erfaringer - måske de kan hjælpe dig eller nogen du kender... læs
historien her
Men hele forløbet har været så helt
aldeles forfærdeligt for os begge, at jeg helst vil undgå at I stiller
spørgsmål til mig. Prøv at forestille dig at du en morgen vågner og
finder ud af at du ikke mere kender din kæreste - at hans psyke er
totalt forandret - du ser ham, men når han åbner munden kan du ikke kende ham
længere... Nødvendig galskab? Eller kræft i hjernen? Eller
gentagne psykoser efter strålebehandling og masser af morfin?
Min belønning for at forsøge at hjælpe ham/os
igennem forløbet var at han giftede sig med en gammel kæreste!
Men han kom stadig og tiggede mig om at vende tilbage. Og da jeg
nægtede flåede han mig for alt af værdi!
Nødvendig galskab?
|
|
|
Vand i haven!
Grundet den nervepirrende kamp mod min
ex-kærestes kræft har hverken 2005 eller 2006 været særligt gode år.
Kæresten overlevede (troede vi...) - men det gjorde forholdet ikke... Vi
måtte sælge huset. Det har bl.a.
medført at jeg har mistet min have og siderne vil derfor ikke
længere blive opdateret. Men du kan selvfølgelig stadig se dem
her |
|
|
|
Vores katte!
Jeg måtte flytte i lejlighed og kunne
ikke byde min frihedselskende Norske Skovkat at få begrænset
friheden, men jeg var heldig at finde en familie med hus og have der
gerne ville have hende. Jeg har også mistet Oles kat og siderne vil derfor ikke
længere blive opdateret. Men du kan selvfølgelig stadig se dem
her |
|
|
|
Mine rejser med Ole!
Ole og jeg foretog en masse rejser
sammen - og dem af jer der kommer på denne side for at læse om disse
rejser vil jeg selvfølgelig ikke snyde for muligheden. Bemærk
venligst at der er en meget lille chance for at disse sider får
rettet fejl - hvis sådanne forekommer.... Men du kan selvfølgelig
stadig se dem her |
|
|
