|
















| |
Fantastiske og billige Bulgarien, Maj 2001
|
|
|
Der en kun få højhuse i Sunny Beach. Og
der må ikke bygges flere…….
De fleste gamle triste beton hoteller nu sat i stand (juli 2002)
|
|
For en gangs skyld havde vi valgt at tage på en charterferie. Og uden at
leje bil…….
Valget faldt på Bulgarien fordi vi har haft mange gode ferie i andre
tidligere øst stater. Og så koster det ingen penge at være der.
Selvom vi gjorde os umage lykkedes det kun en enkelt gang at betale mere end DKK
100 for 2-3 retter mad til os hver, en god flaske rødvin til deling samt kaffe
og en stor lokal cognac. Til frokost kunne vi som regel nøjes med at betale DKK
20 ialt for f.eks. en sandwich og en stor fadøl til hver. Maden er utroligt
veltillavet og lækker. Og de laver god øl! Cigaretterne koster DKK 60 - for en
hel karton, hvis man kan ryge de lokale (Victory - og de er gode nok) - ellers
DKK 120 for en karton Prince. Det er i øvrigt tit billigere at købe øl på
restauranter end hos købmanden. Øl på dåse er dyrere end øl på flaske. Bedre vine og lokal cognac koster nogenlunde
det samme literen fra DKK 13 og opefter! Alt i alt må Bulgarien være det
billigste rejsemål i Europa!!!
De fleste taler både glimrende tysk og en hel del engelsk og de er utroligt
servicemindede, smilende og venlige. De går faktisk højt op i at turisterne
får en god og fornøjelig ferie. I Bazaren kan man frit kigge, føle og prøve,
der er ingen købetvang. Vi plejer at sige "Just looking" og standard
svaret til det er "Just selling". Og selvfølgelig er menukortene på
feriestederne skrevet på
både engelsk og tysk - for de ved godt at vi ikke kan læse de kyrilliske
bogstaver.
Området var selvfølgelig et rigtigt ferieområde - men der var rimeligt
langt mellem hotellerne og masser af træer og grønt i området. Vores to
stjernede hotel lå 50 m fra stranden og var i rimeligt god standard, enkelt men
pænt og rent. Der blev gjort rent hver dag. Men der er også flere tre og fire
stjernede hoteller hvis man vil bo flottere. Det myldrede med gode hyggelige
spisesteder - som regel med levende musik om aftenen. I øvrigt var der et
vagtselskab der passede på området - så vi bemærkede at det var normalt ikke
at låse bilerne.
Ole købte tre par Levi's (lokale kopier - men utroligt lækre) for DKK 280
ialt - men så var de altså også lagt op *S*
Vi købte en del parfume/EdT - originale mærker (?) til DK 32 pr flaske.
Musik CD'er af fin kvalitet - også de nyste koster DKK 40-50. Og sportstøj
og sportssko koster heller ingen penge. Altså hvis man kan leve med at det er
lokale kopier (?) *S*. Importerede ting koster stort set det samme som her.
Der er flere interessante steder at besøge for turister. Gl. smukke byer -
flot vedligeholdte, eks. Sozopol. To store byer med forretningsgader, Burgas og
Varna. Nogle mærkelige klippeformationer kaldet den forstenede skov, Ropotamo
River — et vådområde med fuglereservat og et Delfinarium ved Varna - men det
meste af det gemmer vi til næste gang. Vi fandt jo hurtigt ud af at vi havde
lyst til at komme derned igen - så vi ville ikke styrte rundt for at se det
hele.
|
 |
 |
 |
|
Dejlige klitter ved hotellet |
Ole købte sine Levi’s her.
Da vi kom tilbage i september fik vi en varm
velkomst af sælgeren!
|
En romantisk tur i hestevogn. Se, det er vel rigtigt ferie? |
|
|
Nesebar (Nesebur)
(Nessebar) |
|
Den nærmeste gamle by Nesebar (på UNESCO– World Heritage listen) besøgte
vi dog to gange - der var 4 km, så det kostede kun DKK 20 at køre derud i
taxi. Den ligger på en lille klippeø og var utroligt charmerende - små snoede
brostensbelagte gader og et mylder at forretninger og boder hvor man kan købe
alt - undtagen de sædvanlige plasticsouvenirs - de manglede fuldstændig. Alt
var lokalt håndværk og af glimrende kvalitet.
|
 |
 |
|
Flot gammel bygning i Nesebar
|
Flotte gamle typiske Bulgarske huse i Nesebar |
|
Vi var på en bustur op i bjergene. Vi fandt et bulgarsk firma der havde
specialiseret sig i turist ekskursioner. De var troligt servicemindede og meget
billigere end rejsebureauet. Turen op til bjergene var utroligt fascinerende -
det var som at komme til middelalderen - folk er utroligt fattige (de har dog
indlagt elektricitet *S*) det myldrer med hestevogne på vejene, æsler og heste
står bundet i grøftekanter o.s.v. - flokke af får og køer passes af hyrder -
der er ingen hegn. Kontrasten var enorm da vi kom op i bjergene, her drejede vi
fra grusvejen ud på en asfaltvej, er gik til en restaureret gård, indrettet
med restaurant og scene til folkedanseshows. Vi så et show med folkedans og
dans over ild - det var utroligt flot - flotte dragter og enormt dygtige
dansere.
|
 |
 |
|
Danseshow i bjergene klik her for at se
alle billederne
|
|
Maden er fantastisk! Alt er økologisk. Man skal bestemt unde sig selv at
prøve de bulgarske nationale retter. Jeg vil især fremhæve Shopska Salad, som
består af agurker og tomater med et drys af den lokale hvide ost, der minder
meget om feta ost. Uhm. Hertil drikker en bulgarer Rakia, den lokale snaps lavet
på druer eller Mastika, den lokale ouzo. En anden kendt nationalret er Kawarma
som er en sammenkogt ret med svinekød eller kylling med masser af løg,
champignon og grøntsager, lidt afhængig af årstiden. Eller hvad med en toast
med skinke og ost, eller en omelet? Prøv det til frokost. Det smager godt og
koster ingenting *smil*
Vi ved nu at der ikke er den store forskel på spisekortene rundt om i
landet. Der er dog ingen garanti for at de har det hele. Og finder du en lokal
restaurant i en lille landsby uden turisme er maden til halv pris eller mindre
og spisekortet er stadig lige så stort. Den største forskel er dog at maden
tit er bedre.
Der er selvfølgelig forskel på kvaliteten på restaurationerne på
turiststederne, men det er ikke altid at pris og kvalitet hænger sammen! Prøv
at finde stederne hvor bulgarerne selv spiser.
Vi prøvede at tage en tur på egen hånd ind til den nærmeste store by
Burgas i taxi. Det kostede under DKK 200 at køre de lidt mere end 30 km hver
vej - og chaufføren ventede på os i 3 timer. Man skal huske at aftale prisen
inden man tager af sted. Gågaden er et mylder af liv. Vi så mange velklædte
bulgarere. Specielt børnene bliver der gjort et stort nummer ud af. Men vi så
også tiggende sigøjnerbørn med lillesøster/bror under armen. I udkanten af
byen så vi nogle rædselsfulde høje betonboligblokke i ægte grå sovjetstil.
Tankevækkende for en dansker!
|
|