www.thybo.net

Startside Op Nyheder Indhold Gæstebog Links

Chepelare marts 02

Udflugt Marts 2002 ] [ Chepelare marts 02 ]

Op
Udflugt Marts 2002
Chepelare marts 02

Fascinerende Chepelare, marts 2002

Efter en helt utrolig spændende dag med Konstantin (Kostadin), følte vi at vi bare skulle slappe af den sidste dag, inden vi kl. fire om eftermiddagen skulle med bussen til Sofia for at overnatte der!

Men nej. Kostadin dukkede op i sin taxi og foreslog at vi skulle køre til hans by, fordi vi der kunne spare en del penge på sprut og cigaretter. Så det gjorde vi. Sikken en oplevelse at gå rundt i denne by og se hvordan livet former sig i en provinsby med ca. 10.000 indbyggere. Vi fandt ud af at byen har sine egne pister og lifter. Priserne er meget lavere. Der er flere nybyggede små hyggelige familiehoteller og i det hele taget fantastisk hyggeligt med flotte bjerge i alle verdenshjørner.

Hovedgaden, Vasil Dechev, 8. marts 2002

Vi forelskede os fuldstændigt i denne dejlige by! Det er det mest ustressede sted vi endnu har været. Byen ligger i ca. 1.000 meters højde, i en lille dal, mellem grønne skovklædte bjerge. Se mere på vores uofficielle turistguide her: www.chepelare.dk

Typiske huse Alle steder er der udsigt til de skovklædte bjerge
Vi inviterede Kostadin på frokost i en lille familie restaurant og sludrede hyggeligt over et af de bedste måltider vi nogensinde har fået. Og så kostede det under det halve af priserne i Pamporovo. Vi aftalte med ham at vi ville komme tilbage til sommer! Der er masser af natur vi bør se; grotter, kløfter bjergsøer. Og masser af historie; gamle bjergbyer, klostre o.s.v. (Læs om sommerferien her)

Vi nåede en kort sightseeing i Sofia den sidste aften. Byen er godt nok flot, der er mange kæmpe velholdte palæer og en meget flot kirke i centrum. Men der er også mange triste slidte bygninger. Igen må vi henvise til nogle af alle vores mange links.

Vi vender forhåbentlig også tilbage med flere spændende beretninger senere på året.

,

 

Startside ] Op ]

free counters

Tæller indsat d. 16/2-2010

 

Startside Op Nyheder Indhold Gæstebog Links

 

besøgende siden 07.01.2007 Hit Counter

  Send e-mail til webmaster med spørgsmål eller kommentarer om dette Web-sted.
Copyright © 1996 - 2011
Senest opdateret: 02-07-2011