www.thybo.net

Startside Op Nyheder Indhold Gæstebog Links

Pamporovo

Godt Nytår ] søndag ] [ Pamporovo ] Chepelare ] Nytårsaften ] Nytårsmorgen ] Børnehjemmet ]

Op
Godt Nytår
søndag
Pamporovo
Chepelare
Nytårsaften
Nytårsmorgen
Børnehjemmet

Pamporovo

Mandag, "første" feriedag, jubii, solen skinner - og vi skal ud og stå på ski.

Vi havde sovet rigtigt godt. Der er nemlig stille om natten i Chepelare! En stilhed, der skal opleves før man forstår, hvad jeg taler om. 

Den første dag på ski skulle være på den grønne løjpe i skisportsstedet Pamporovo, som ligger ca. 10 km fra Chepelare. Også fordi vi ville gense Malina og Studenets. Senere på ugen ville Ole gerne nå at stå på ski i Chepelare - på bjerget Mechi Chal.

Alle vores dage i Chepelare starter dog med en gåtur på Hovedgaden i Chepelare Ulitsa Vasil Dechev og derefter et besøg på Snesjanka Bar. Og denne dag ingen undtagelse. 

Vi mødte Ivan på Snesjanka Bar og ringede efter Simon, som kørte os til Malina. Her lejede vi lækre nye carvingski! Se venligst billedet og bemærk vores dannebrogsflag på dragterne. 

Ivan kan ikke stå på ski, han foretrækker snowboard. Ivan fik et liftkort, så han kunne tage liften op til toppen af Snesjanka. 

Simon kørte os (Ole og jeg) til Studenets. Og vi "klatrede" op ad trappen. Vi havde ikke helt vænnet os til den tynde luft. 

Lidt efter sad vi på terrassen udenfor restauranten, "Den Sorte Hest" ved mellemstationen Studenets. 

Det var dejligt at være der igen og nyde den storslåede udsigt. Der var dog ingen af "personalerne" vi kendte.

Der var rigtigt mange mennesker, men stadig ingen kø ved fir-stoles liften til toppen. 

Priserne var sat i vejret siden september. Vi måtte give 2 leva (8 kr.) for en stor øl, der nede i Chepelare koster 1 leva. Men sådan er det jo når et sted bliver populært.

Efter en tur ned af den grønne løjpe, havde jeg fået nok for en dag. Men Ivan og Ole tog en tur til. Jeg afleverede mine ski og støvler og gik en lille tur på området nede ved Malina. 

Vi havde syet dannebrogsflag på skidragterne og jeg havde ikke gået ret langt før jeg blev tiltalt med et "Skål for fanden". Det viste sig at komme fra en ung bulgarer, som bl.a. havde arbejdet i Sverige. Han hed Michael og han arbejdede på Dak's Bar, som vi har besøgt hver gang vi har været i Pamporovo. Vi havde en hyggelig tid sammen på Restaurant Markony. 

Vi havde aftalt at mødes med Ivan på restaurant "Den Sorte Hest". Herfra har man en god udsigt til den sorte løjpe "The Wall". Modlys - solen lige i øjnene, så kom en lille sky og jeg tog dette, lidt mørke, billede.
Om aftenen skulle vi mødes med Kostadin familien og Kostadin's chef Leo, fra Irland på Restaurant Chevermeto. Vi havde en rigtigt hyggelig aften, hvor vi bl.a. kunne nyde det flotte folkedanser show, sækkepibemusik og det åbne ildsted. Jeg smagte bl.a. det helstegte lam. Uhm! 

Her mødte vi Per, Viola, Bente og Jan m.fl. De måtte dog finde et andet sted at spise - alle borde var optaget.

Her sidder vi så.

Fra venstre: Leo, Ivan, Violeta, Sevdalina, Kostadin, ole og Lene. Repræsentanter fra tre forskellige nationer i rigtigt hyggeligt samvær.

 

Efter middagen tog Leo, Ole og jeg på Daks Bar og dansede til tidlig morgen. Kanon hyggeligt!

,

 

Startside ] Op ]

free counters

Tæller indsat d. 16/2-2010

 

Startside Op Nyheder Indhold Gæstebog Links

 

besøgende siden 07.01.2007 Hit Counter

  Send e-mail til webmaster med spørgsmål eller kommentarer om dette Web-sted.
Copyright © 1996 - 2011
Senest opdateret: 02-07-2011