|
| |
Ankomst til Chepelare
|
|
Efter at minibussen havde sat os af ved posthuset ringede vi til
Simon. Men han svarede ikke. Han havde jo haft en hård køretur om lørdagen.
Så vi hankede op i taskerne og gik hjem til ham og ringede på. Hans
mor åbnede døren. Vi var selvfølgelig ventede og fik et
ordentligt kram hver. Straks indenfor døren fik vi anvist hver vores
nyindkøbte slippers. Alle stiller udendørs fodtøj i entreen.
Vi blev vist op på vores værelse på første sal. Et
stort hyggeligt varmt rum med en dobbeltseng og en divan. Herefter blev vi
vist ind i opholdsstuen og et lille tekøkken. Hvor vi i løbet af
ingen tid fik tilbudt en imponerende morgenmad, med espresso kaffe, varm
friskmalket mælk direkte fra familiens ko, urtete, hjemmelavet yoghurt,
frugt og ostemadder. Og selvfølgelig den helt uundværlige Mastika.
Simon blev vækket og vi fik en hyggelig sludder.
Vi havde været utroligt spændte på at se
hvor vi skulle bo. Vi blev glædeligt overraskede. Der var utroligt pænt/rent
og der var centralvarme, hvilket er usædvanligt. Det viste sig at det var
først blevet installeret i sommers. Husets eneste toilet og badeværelse
befandt sig i stueetagen. Men det gik udemærket. Den elektriske vandvarmer
var stor og kunne godt klare alle beboerne. Næste sommer laver de toilet
og bad på første salen...
Der er ingen tvivl om at Simon og hans familie ikke hører
til de fattigste. Men de var faktisk utroligt spændte på om vi fra
vesteuropa kunne finde os i at bo i deres gamle, slidte hus. Men selvfølgelig
kunne vi det. Det var helt utroligt rent og pænt! Vi forsøgte at
forklare dem at sådan havde vi også boet i Danmark, og at man
sikkert stadig kunne finde huse af den slags derhjemme. Men forgæves...
Jeg ville godt have taget en masse billeder af hjemmet. Men
havde det en smule dårligt med det. Vi var inviteret som familiens venner,
så vi vil ikke udstille deres hjem her. Sådan noget skal opleves
personligt, hvad I forhåbentligt kan forstå. Så I må nøjes
med et enkelt eller to...
|
|
Dette er Simon's private stue, som i vores ferie var vores
samlingspunktet.
Som I kan se mangler der ikke noget. Barskab, stort TV med
rigtigt mange satellit kanaler, stereoanlæg, stor ny computer, og 6-7
siddepladser.
Imponerende!
Her mødtes husets beboere, så fjernsyn,
spillede computerspil og slappede af sammen med os.
|
|
Her ses Te-køkkenet på første sal. Fint
udstyret med espressomaskine, brødrister og vask, samt et bord til 3-4
personer.
Her stod vores morgenmad parat hver morgen.
Og masser af frugt døgnet rundt..
Fin service!
Udenfor døren, som lige kan skimtes, er der en stor
altan, der må være helt og aldeles dejlig at sidde på om
sommeren. Herfra kan man se garagen, der er ombygget til kostald.
|
|
Nu havde vi jo haft en hård nat. Jeg havde heldigvis sovet
lidt i bussen. Men Ole havde været vågen hele natten. Men alligevel
måtte vi bare ud og vandre rundt i den snedækkede by, nyde
solskinnet og indånde den frostklare luft. Vi gik ned på hovedgaden
og var lykkelige over at være tilbage. Hver gang vi går i hovedgaden,
taler vi om hvor stille der er. Folk går på hovedgaden og taler, men
ingen råber eller løber. Enkelte kører der, selv om
det er en gågade, men ingen kører vildt.
Vi endte selvfølgelig på Snesjanka
Bar. Her fik vi en varm velkomst af tjeneren, Lidia, som vi også har mødt
alle de andre gange. Her kan det godt betale sig at sige at man er dansker.
Lidia taler lidt engelsk.
Bagefter gik vi på familiebesøg hos Kostadin,
Sevdalina og deres børn Violeta og Ivan. Gensynsglæden var lige
stor på begge hold. Kostadin arbejder pt i Irland, så vi havde ikke
set ham siden han besøgte os i Danmark i maj måned. Resten af
familien havde vi set i september. Men selv om der var gået lang tid,
talte vi straks sammen som kun gamle venner kan. Hjemmelavet saftevand og
mastika blev straks budt rundt.
Vi havde selvfølgelig medbragt lidt gaver, heriblandt
rugbrød, kødpølse, remoulade og ristede løg. De
smagte straks på maden og syntes at det var utroligt spændende at
smage noget der var så anderledes. Vi tror faktisk at de kunne li' det!
Vi havde lidt rejsekuller og ville gerne ud i luften igen. Det
blev selvfølgelig straks forstået og accepteret. Men inden vi gik
fik vi lige to invitationer. Samme aften ville familien gerne se os til en
middag på en nyåbnet restaurant i Chepelare, som de ikke kendte
navnet på og aftenen efter ville de gerne se os til en middag på
restaurant Chevermeto i Pamporovo, sammen med Kostadins chef fra Irland. Vi
sagde selvfølgelig ja tak til begge invitationerne og kvitterede med at
invitere børnene på ski i Pamporovo om mandagen.
Vi besluttede at vi hellere måtte gå tilbage til
Simons hjem og få en time eller to på øjet og et bad før
vi skulle i byen om aftenen. Derefter mødtes vi på hovedgaden og fulgtes ad til
restauranten.
|
|
Her sidder vi så på den nyåbnede luksus
restaurant Agarta i Chepelare.
Her er der gjort utroligt meget ud af indretning m.m.
Desværre følger køkkenet ikke helt
med...
Jeg bestilte noget kylling ca. 20.30 og den blev næsten
23 før jeg fik den. Det smagte helt kanon, men jeg havde på det
tidspunkt spist resten af Ole's spagetti Bolognese, sååhhh.
Men hvad betyder det når man er i godt selskab med
Asenovgrad Mavrud rødvin på bordet???
Fra venstre: Ivan, Vili, Koce, Lene, Ole og Sevda.
|
|
