Jeep Safari
|
|
Vi havde flere gange tænkt på at køre op ad
vejen med Izgrev, men det var først nu, hvor ferien var på 2 uger, at vi
syntes at vi havde tid. Vi havde spurgt Subi om mandagen om han kunne arrangere noget.
Han sagde at man ikke kunne køre i derop i Passat'en, men måske i en Trabi. |
|
Om tirsdagen sagde Subi at torsdag
skulle vi køre derop, fordi det var en halv helligdag og mange tog derop
på skovtur. Han ville hente os kl. 10.00
Lige før kl. 10.00 hørte vi en gammel
larmende bil nærme sig. Det er ikke unormalt, men til vores store
overraskelse bakkede den ind i indkørslen og ud af passagerdøren steg
Subi. Var vi lige overraskede?
Her den mere ned 40 år gamle russer jeep
i vores indkørsel.
|
 |
|
Subi's gode ven Mario viste sig at være
chauffør i den lånte jeep. Subi så noget betænkelig ud. Om vi var sikre på
at vi ville med? Selvfølgelig, sagde vi, det er helt vildt spændende. Han
så ud som om han syntes at vi var meget mærkelige!
Det første stykke ud af byen mod vest er der
en glimrende asfaltvej. Dernæst startede en god grusvej, men efter nogle
få kilometer, kunne man dårligt kalde det en vej længere, selv betegnelsen
hjulspor var næsten for stort et ord! |
 |
|
Snart stoppede Mario jeepen og plukkede nogle
svampe. Vi var allerede et pænt stykke højere oppe end Chepelare. Luften
var frisk og den herlige duft af skov og blomster var overvældende. De
eneste lyde man kunne høre var fuglesang og flodens brusen.
Udsigten skiftede hele tiden. Vejen snoede sig
opad og vi måtte klamre os til sæderne. Jeepen skrumlede af sted, under
stort spektakel, over stok og sten! Flere gange måtte Mario anvende
reduktionsgearet for at forcere store huller og sten. |
 |
|
Vi måtte erkende at dette tilsyneladende vrag
af en gammel russer jeep, var yderst effektiv! Det er det nærmeste jeg
nogensinde har været på en motoriseret bjergged i aktion! Der holder
faktisk rigtigt mange af de gamle russere i Chepelare. Mange af dem ser ud
som om de er opgivet, men det er de åbenbart ikke. De bliver
brugt når folk skal op i bjergene.
Efter en lille times tid var vi "klatret" ca.
10 km op til toppen af bjergryggen. Her holdt vi et lille hvil hvorefter
vi fulgte "hjulsporet" nogle kilometer videre frem. |
 |
|
Mario plukkede nogle forskellige urter som vi
smagte på. Spændende! Målet for turen
var Izgrev Hut, som skulle være et af de smukkeste overnatningssteder for
bjergvandrere. Som det fremgår af skiltet var vi 1820 m. oppe. |
 |
|
Vi blev noget forundrede - stedet var
tilsyneladende forladt? Udsigten var
formidabel og stilheden var til at føle på. Det eneste man hørte var
fuglesang og græshopper. Temperaturen var en del lavere end i Chepelare,
ca. 700 meter længere nede. Men solen varmede dejligt!
Hvis man vil gå lange ture af de
afmærkede vandreruter, bør man alliere sig med en lokal guide, der kan
sørge for overnatning m.m. |
 |
|
Vi gik lidt omkring og studerede omgivelserne.
Drengene fandt denne charmerende skovtraktor,
som stadig bliver brugt. Utroligt - Ikke?
Den skulle undersøges nærmere, den var desværre/heldigvis låst, ellers
tror jeg at de havde startet den...
Gad vide hvad det er det her med drenge og
mekanik? |
 |
 |
 |
| Der var
mange spændende ting deroppe. Jeg så bl.a. denne kæmpe myretue med
kæmpestore myrer.
Skiltningen på vandreruterne er helt i
top, skiltene er nye. Men det anbefales alligevel at man allierer sig
med en lokal guide, så man kan bliver reddet af Mountain Rescue
Teamet, hvis noget går galt. |
|
|
På vejen ned igen stoppede vi i landsbyen
Asenets. Her ligger et af de 22 kapeller i Chepelare kommune. Det hedder
Sveti Spas efter chaufførernes skytshelgen. Hvert år drager en masse
mennesker herop netop denne dag for at fejre Sveti Spas.
Gudstjenesten starter med at der bliver ofret
et får. Under gudstjenesten bliver der kogt en dejlig suppe på fåret, og
når gudstjenesten er slut serverer kirkens folk, suppen med hvidt brød
til. |
 |
|
Der var rigtigt mange mennesker og en dejlig
skovtursstemning. Flaskerne med hjemmebrændt rakia (grappa) vandrede rundt.
Efter suppen var der nogen der begyndte at
synge gamle traditionelle bulgarske sange. Desværre skulle vi gå - Ole
skulle have massage kl. 16.00. Men vi har fået fortalt at senere dansede
og sang stort set alle :-)
Til vores store forbløffelse var det
lykkes for nogle gamle Skoda'er og Lada'er at kravle op ad vejen? Utroligt
at de ikke var faldet fra hinanden... |
 |
|
På vejen ned så vi en flok køer, der gik på
det saftigste grønne græs. Ikke noget at sige til at mælk og yoghurt
smager så godt hernede. Flere
gange stoppede vi, for at Mario kunne plukke svampe. Naturen i disse
bjerge er meget gavmild. Vi så store arealer med blåbær og andre bærbuske.
Alle steder er der smukke blomster og der
er et mylder af sangfugle. Vi så også en stor ørn svæve majestætisk over
skoven! |
 |
|
Det lykkedes at nå tilbage til huset til kl.
16.00 hvor Ole skulle have massage.
Subi og Dari's gode ven Diana, der normalt arbejder på et af de store
hoteller i Pamporovo, kom hjem til huset med en transportabelt
massagebriks. Ole fik massage i 20-25 minutter, hvor hun koncentrerede sig
om den dårlige skulder. Det kostede 20 DKK! Bagefter kunne Ole mærke en
tydelig forbedring. Vi aftalte en ny gang massage dagen efter.
Efter at have hvilet os lidt oven på dagens
strabadser gik vi ned mod centrum, vi ville prøve at spise et nyt sted.
Det sted vi havde udset os, var ikke tiltrækkende. Man skal aldrig spise
på en restaurant der ikke har kunder! I stedet gik vi tilbage mod huset og
passerede Hotel Karov. Det så hyggeligt ud og der var ild i pejsen. Så på
trods af at der ikke var andre i restauranten, slog vi os ned og bestilte
menukortet. Her burde alarmklokkerne allerede have ringet. Priserne var
alt for høje! En rigtigt turistfælde. Men vi var sultne og tænkte - det
skal prøves. Vi bestilte bl.a. mixed grill. Da det endelig kom var det
elendigt. Så vi spiste kun meget lidt. Og bad hurtigt om den alt for høje
regning.
Vi gik direkte over på restaurant
Chepelare, hvor vi fik en kanon velkomst. Jeg fik en stor rød nellike af
den søde blomsterdame, vi møder hver gang vi er i Chepelare. Og chefen kom
hen og gav os hånd. Alle bordene var optaget, undtagen et lille to
personers hvor vi slog os ned og bestilte kaffe, konjak og pandekager med
is. Herligt! Så blev det alligevel en god aften. Meget senere, efter endnu
et par drinks, gik vi pænt hjem i seng ;-)
Læs videre her |
