Chepelare
|
Fredag, sidste dag = afslapning
|
Vi er altid lidt triste de sidste dage. Det går mere og mere op for os at
det ikke nytter at vi tager derned for en uge. Vi skal mindst bruge 14
dage. Gerne mere. Hver gang vil vi jo gerne opleve nye steder, men vi skal
jo også nå at se alle de steder vi kan lide at være i selve byen. |
|
Fredag formiddag gik vi videre op ad vores
lille vej, for at finde ud af om man kan komme op i skoven ovenover vores hus.
Først gik vi op mod dette smukke hus.
Vi
fandt en lille sidevej lidt længere oppe og gik op ad den. Den
startede som en vej, men blev smallere og
smallere. |
 |
|
Rundt om et hjørne, så vi en mand der var ved
at rive et gammelt hus ned. Han snakkede løs - på bulgarsk. Vi sagde at vi
ikke forstod bulgarsk, at vi var turister fra
Danmark. Og han jublede over at vi kunne tale lidt bulgarsk. Han sagde
velkommen til Chepelare. Han fortalte at
huset der var over 100 år gammelt simpelthen var for dårligt. Men at han
ville genopbygge det. Der lå allerede mursten og tagsten klar. |
 |
|
Vi spurgte så om det var ok at gå videre ud ad
stien, og selvfølgelig var det det. Da vi gik ønskede han os alt
det bedste. Folk her i området er simpelthen så gæstfrie og hjertevarme!
Men lidt længere henne skulle vi
nærmest krydse en gårdsplads for at komme videre. Nå den flinke mand havde
jo sagt at det var OK, så vi gik videre.
Stien blev smallere og mere
ufarbar, men hvor var det skønt at være helt ude i naturen. Man kunne se
at der jævnligt gik køer på denne sti. |
 |
|
Et sted fandt vi dette charmerende
drikketrug.
Vi håber at, uanset hvad der sker med turisttilstrømningen,
så vil
steder som dette forblive uspolerede.
Det er fascinerende at man, så tæt på byen,
har så meget flot natur. |
 |
|
Efter denne dejlige spadseretur der tog 1 - 1½ time, besluttede vi, at næste gang, vi var der i godt vejr, ville bruge en hel dag på at gå op ad
denne sti.
|
 |
