www.thybo.net

Startside Op Nyheder Indhold Gæstebog Links

Lørdag 8/7

[ Lørdag 8/7 ] Søndag 9/7 ] Mandag 10/7 ] Tirsdag 11/7 ] Onsdag 12/7 ] Onsdag 12/7 - 2 ] Torsdag 13/7 ] Fredag 14/7 ] Fredag 14/7 - 2 ]

Op
Lørdag 8/7
Søndag 9/7
Mandag 10/7
Tirsdag 11/7
Onsdag 12/7
Onsdag 12/7 - 2
Torsdag 13/7
Fredag 14/7
Fredag 14/7 - 2

 

Åh gys, tænkte jeg da vækkeuret ringede midt om natten lørdag d. 8/7! Ind og vække Simon, kaffe på bordet - og ud af vagten. Vi skulle flyve fra København ved 8-tiden, vi havde fået besked på at være i lufthavnen i rigtigt god tid, d.v.s. mindst to timer før, så der var afgang fra Birkerød før en vis herre fik sko på. Vi havde heldigvis været fornuftige aftenen før, vi var blevet hjemme og var gået tidligt i seng. Laila havde fået sin datter til at køre os i lufthavnen. Og vi var der alt for tidligt - og der var køer helt ud på parkeringspladsen. Nåå men vi fik tjekket ind og kom afsted.

Vi landede i Plovdiv ved 12-tiden og Mario var der for at hente os. Gensynsglæden var stor, det var dejligt at se Mario igen og jeg fik da også et kæmpekram. Og det første Simon fortalte Mario var om Øresundstunnellen ;-). De glædede mig rigtigt meget at se at han var så begejstret for sit besøg i Danmark. Jeg var helt stolt af at jeg nu kan forstå så meget bulgarsk ;-) Da vi var kommet udenfor skaffede Mario lynhurtigt to kolde øl til Laila og mig, med glas, jo, servicen fejler skam ikke noget! 

Jeg havde taget en ældre mobiltelefon med, så jeg kunne have et bulgarsk nummer i ferien, udover det danske. Men batteriet var efter et par års manglende brug temmeligt slattent, så vi startede med at køre til Plovdiv og købe et nyt batteri. Derefter gik turen til Chepelare. Her lavede vi en raid på en købmandsforretning og købte en hel masse til huset.

Om aftenen spiste vi middag på Hotel Shoky. Vi havde inviteret Simon, Vili, Sevda og Dari. Laila og jeg kom derhen i god tid og mødte Shoky, som sad uden for med sin varme aftensmad. Stojan blev rigtigt glad for at se mig og jeg fik et ægte bamsekram! Selvfølgelig spurgte han efter Ole - jeg måtte jo sige at jeg faktisk ikke vidste hvordan Ole havde det, fordi han nu boede sammen med en anden dame, blev han vildt chokeret - hans øjne blev helt sorte, han blev kobberrød i hovedet, han snurrede rundt og forlod os uden et ord! Laila og jeg stod bare og gloede... Lidt senere kom en af de unge piger, han har ansat, og hentede hans mad og glas.

Vi havde en helt fantastisk hyggelig aften og fik selvfølgelig kanon god mad - som altid hos Shoky. Det var rigtigt dejligt at se både Vili og Sevda, og Dari igen!

Tilbage i huset gik snakken nok et par timer. Laila skulle jo bl.a. lære at drikke Mastika, en skøn, skøn anisbrændevin!

Næste dag

Jeg bliver aldrig træt af at gå rundt i Chepelare...

,

 

Startside ] Op ]

 
 

Startside Op Nyheder Indhold Gæstebog Links

 
 

besøgende siden 07.01.2007 Hit Counter

 
  Send e-mail til webmaster med spørgsmål eller kommentarer om dette Web-sted.
Copyright © 1996 - 2010 LTsats WEBdesign
Senest opdateret: 02-02-2010