www.thybo.net

Startside Op Nyheder Indhold Gæstebog Links

Lørdag 31/3

Fredag 30/3 ] [ Lørdag 31/3 ] Søndag 1/4 ] Mandag 2/4 ] Tirsdag 3/4 ] Onsdag 4/4 ] Skærtorsdag 5/4 ] Langfredag 6/4 ] Påske lørdag 7/4 ] Påskesøndag 8/4 ] Påskemandag 9/4 ] Tirsdag 10/4 ]

Op
Fredag 30/3
Lørdag 31/3
Søndag 1/4
Mandag 2/4
Tirsdag 3/4
Onsdag 4/4
Skærtorsdag 5/4
Langfredag 6/4
Påske lørdag 7/4
Påskesøndag 8/4
Påskemandag 9/4
Tirsdag 10/4

 

Da jeg vågnede lørdag morgen sneede det! Kun ganske lidt, men alligevel! Man skal jo huske at tænke på at Chepelare ligger i ca. 1 km.'s højde, så foråret kommer sent! Heldigvis holdt det hurtigt op og solen brød igennem.

Inden jeg rejste hjem i januar havde jeg købt mineralsk kildevand, orange juice og knækbrød, så det var hvad der var til morgenmad. Det vil sige vandet blev brugt til min medbragte instant coffee, som afgjort smager bedst på kildevandet.

Jeg havde aftalt at mødes med Simon på Vienski Salon kl. 10.00. Selvom jeg ikke havde været der i 3 mdr. var de ikke i tvivl om at jeg skulle have en espresso kaffe og mineralvand. Det var herligt at se deres ansigter lyse op da jeg trådte ind af døren!

Det er stadig billigt at blive klippet i Pamporovo, så det stod højt på listen. Efter 3 mdr. var jeg blevet rimeligt langhåret. Så efter kaffen gik det afsted til Pamporovo. Der var lidt ventetid hos frisøren, så vi gik lidt omkring og kiggede. Pamporovo - og Chepelare - har gennemgået en kolossal udvikling siden jeg var der første gang i marts 2002! Mange butikker og barer har nu udenlandske øl - først og fremmest ser man Tuborg og Carlsberg, men også Heineken, Stella Artois og Becks, flere steder har de også Murphy's Red.

Og dernæst gik vi ind på den nye restaurant "Starata Kushta" (det gamle hus) - lige ved Hotel Murgavets.

Her bestilte jeg to lokale specialiteter, smilianski fasul chorba (Suppe med store bøbber fra Smilian) og  sarmi c Lozovi Lista (vinbladsdolmere). Det smagte herligt og var til at betale. Men det er godt nok blevet dyrt at spise i Pamporovo sammenlignet med priserne i Chepelare. Men der er selvfølgelig stadig billigt set med danske turisters øjne!

Allerede mens jeg sad på Vienski aftalte jeg med Vili at jeg ville kigge forbi når jeg var blevet klippet. Så det gjorde jeg. Det var herligt at se både Vili, Sevda og Ivan igen. Jeg havde lidt gaver med fra Danmark, bl.a. noget af Laila's hjemmebagte rugbrød som Vili var så glad for da hun var på besøg i sommers.

Men jeg var dårligt kommet indenfor før Laila ringede og gav mig den dårlig nyhed at Ole har fået lungekræft. Så det talte vi selvfølgelig meget om. Sevda forsøger sig nogen gange med lidt engelsk, men taler bulgarsk til mig det meste af tiden og jeg opdagede at jeg forstod en del mere denne gang. En rigtigt god træning for mig! Vili fortalte mig at hun havde navnedag dagen efter, alle med blomsternavne fejrer navnedag palmesøndag. Jeg blev inviteret til frokost.

Efter et par timer bad jeg Simon om at komme ned på Vienski, jeg havde jo en dårlige nyhed fra Danmark. Da jeg kom derned var Simon ikke kommet endnu, men til gengæld sad Georgi der. Så kunne jeg jo lige så godt fortælle ham det også. Simon blev selvfølgelig ked af det og vi gik hjem til ham for at fortælle det til Mitko. Det var rørende at se hvor kede af det de alle sammen blev!

Simon havde et lille job sagde han og ville komme tilbage efter en times tid. Da jeg havde tjekket mine mails og der var gået en del mere end en time kørte jeg hjem. Uanset alt det skete var jeg jo ked af det med Ole, så jeg havde ikke lyst til at være alene! Det var godt for mig at få den dårlige nyhed blandt så mange venner, som også kender hele historien!

Jeg manglede stadig at møde en del af vennerne så jeg bestemte mig for at spise på Shoky's hotel om aftenen. Da jeg kom var det et stort selskab med Shoky, Snesja og nogle af deres venner. Men Snesja kom straks hen og bød mig velkommen og jeg fortalte hende om Ole. Hun blev også lidt ked af det! Nu var jeg åbenbart blevet væk - for Simon ringede og spurgte hvor søren jeg var blevet af ;-). Jeg sagde pænt undskyld og han sagde ja tak til en middag på Shoky. Shoky inviterede både Subi og jeg hen til deres bord. Så det blev alligevel en rigtigt hyggelig aften. Herligt at blive så godt modtaget alle vegne! 

Næste dag

Restaurant "Starata Kushta" er helt nybygget men i den flotte traditionelle stil, som jeg er kommet til at holde rigtigt meget af!
Mange souvenirs er stadig lokalt producerede og i den traditionelle stil - som man enten elsker eller hader ;-)

,

 

Startside ] Op ]

 
 

Startside Op Nyheder Indhold Gæstebog Links

 
 

besøgende siden 07.01.2007 Hit Counter

 
  Send e-mail til webmaster med spørgsmål eller kommentarer om dette Web-sted.
Copyright © 1996 - 2010 LTsats WEBdesign
Senest opdateret: 02-02-2010