| Øl (Bira eller pivo) Der laves meget fremragende øl i Bulgarien. Øl koster stort set det samme om man køber det i supermarkedet eller på en restaurant/bar. Øl på dåse er en del dyrere end øl på flaske. De fleste restauranter/barer tilbyder desuden fadøl. Priserne starter ved 0,60 leva for en halv liter (ca. 2,40
kr)
De fleste steder kan man
nu købe enten Tuborg eller Carlsberg. Men hvorfor det, når den lokale øl er
glimrende? Mange steder forhandles Heineken, Becks, Stella Artois. Vi har
sågar set Murphy´s. De importerede øl er 2-3 gange så dyre som de bulgarske.
Vores absolutte favorit blandt de
bulgarske pilsnere er Burgasko svetlo (brygget i Burgas), som man kan købe alle vegne på den
sydlige Sortehavskyst. På den nordlige del af kysten vil man se MM (brygget
i Varna).
De mest kendte pilsnere er Kamenitza svetlo (brygget i
Plovdiv - ejet af Interbrew) og Zagorka (brygget i Stara Zagora - ejet af
Heineken). Det er en
smagssag hvilken man synes er bedst. Begge smager af noget mere end både
Carlsberg og Tuborg pilsnerøl. Kamenitza bryggeriet i Plovdiv laver
også en guldøl (ekstra) og en mærk øl (Tumno) De er også glimrende, specielt
den mørke.
For noget tid siden købte Carlsberg
59% af aktierne i et lokalt bryggeri, Shumensko. De kører nu store
kampagner for at få folk til at drikke deres øl. De har bl.a. lavet en
glimrende rød øl, cherveno Shumensko, der har vundet en guldmedalje på
en fødevaremesse i Plovdiv (maj 2005).
Mindre kendte - og billigere - er f.eks. Ledenika,
Ariana, Pirinsko, Plevensko og Slavena. Af dem foretrækker jeg Slavena,
som bør nydes iskold.
Se mere om
bulgarske øl her |