www.thybo.net

Startside Op Nyheder Indhold Gæstebog Links

Om Bulgarien

[ Om Bulgarien ] Juli 2007 ] Maj 2007 ] Påsken 2007 ] Julen 2006 ] Juli 2006 ]

Bulgarsk Øl
Spar penge!
Om skiforholdene
Kort over Bulgarien
BG Links

Op
Om Bulgarien
Juli 2007
Maj 2007
Påsken 2007
Julen 2006
Juli 2006

   

Bulgarien er kontrasternes land.

Der er god plads på løjperne i Pamporovo.

Her ses den sorte løjpe, kaldet "the wall"
på Snesjanka bjerget.

Vi har mødt nogle meget erfarne engelske skiturister, der sagde: Alps - Go Home!

 

På den ene side; et perfekt klima, hamrende smuk natur, lækker mad tilberedt af kvalitetsråvarer, pragtfulde vine, charmerende og servicemindede indbyggere.

På den anden side; et ludfattigt samfund, hvor håbløshedens grå farver præger bybilledet og hvor en månedsløn på 800 DKK er nok til at sikre mad på bordet og tøj på kroppen! Problemet er bare at der ikke er ret mange jobs. Arbejdsløsheden for landet som helhed ligger på ca. 18% men i de fattige bjergegne er den over 40 %! 

Mange af bjergbeboerne er tvunget til at rejse til den anden ende af landet for at tjene penge. At familierne er adskilte er en del af hverdagslivet. De driftige arbejder i turistindustrien. Om vinteren fra ca. midt i december til midt i marts (knap 3 måneder) i et af de store skiresorts, f.eks. Pamporovo. Om sommeren rejser de til Sortehavskysten, f.eks. Sunny Beach, fra ca. slutningen af maj til ca. midt i september (knap 4 måneder). Resten af året er de arbejdsløse! Men det betyder ikke at de ikke laver noget.

Vi er overbeviste om at der findes en kæmpe "undergrundsøkonomi". Man hjælper og støtter hinanden. Familierne/generationerne bor sammen. De unge bliver ofte boende hjemme i familiens hus også når de bliver gift og får børn. I stalden står en eller to køer, en eller to geder eller får og måske en kalv. I haven holdes der høns og dyrkes grøntsager som kartofler, tomater, peberfrugter, græskar, bønner og vindruer. I sjældne tilfælde bliver der også plads til et par blomster. Nødder, frugter, bær og svampe bliver hentet i de frodige skove. I september bliver der henkogt, syltet og lavet lækre frugtsafter.

Bulgariens billigste marked i Asenovgrad ca. 3 kvarters kørsel nord for Pamporovo, finder sted tirsdag og torsdag

Det er et ægte loppemarked. Her kan man købe alt - og jeg tror ikke at jeg overdriver.

De små boder med brugte reservedele fra biler er meget fascinerende - her ser man tydeligt hvor fattige folk er. 

Man bytter selvfølgelig arbejdskraft og udveksler hjemmedyrkede fødevarer m.m. Det er ikke usædvanligt at man foretager opsparing i inflationssikre byggematerialer såsom mursten eller tagsten. Priserne for bulgarsk producerede ting afspejler det lave lønniveau. En flaske bulgarsk spiritus vodka, gin, mastika (ouzo/pastis), konjak eller rakia (snaps) koster ca. 3-5 leva (11,50 til 19,00 DKK) og det svarer til en timeløn for en almindelig arbejder. En busbillet til den nærmest større by, ca. 20 km. væk koster 0,20 leva (80 ører!) Og som en konsekvens af det hårde liv bliver den første løn i hver sæson brugt på den nyeste model indenfor GSM telefoner. Og lykken er hvis der er faldet gode drikkepenge af fra en tilfreds vesteuropæer, så bliver vennerne inviteret med på café eller diskotek, eller måske bliver der råd til en ny bog!

Forskellen mellem rig og fattig er enorm! Og heldigvis er der efterhånden mange mennesker i byer som Plovdiv og Sofia der tjener gode penge. Og de er mere end villige til at tage på vandreture i bjergene om sommeren og på skiferie om vinteren. Der var nok mindst lige så mange bulgarere på ferie i Pamporovo som der var udlændinge. Klimaet her er meget bedre end i de store byer "nede" på sletterne. I Rodopi bjergene, hvor Chepelare og Pamporovo jo ligger, er der over 270 solskinsdage om året! Luften er ren og frisk. Og stilheden er simpelthen overvældende!

Læs meget mere her: Chepelare's uofficielle turistguide

 

,

 

Startside ] Op ] Bulgarsk Øl ] Spar penge! ] Om skiforholdene ] Kort over Bulgarien ] BG Links ]

 
 

Startside Op Nyheder Indhold Gæstebog Links

 
 

besøgende siden 07.01.2007 Hit Counter

 
  Send e-mail til webmaster med spørgsmål eller kommentarer om dette Web-sted.
Copyright © 1996 - 2010 LTsats WEBdesign
Senest opdateret: 02-02-2010