Ole havde en
lymfeknudemetastase på halsen. Også kaldet en sekundær tumor.
Det
startede som en lille knude på halsen. Kun lidt øm. Og ganske uanselig
af størrelse. Han var fornuftig nok til at spørge sin læge. Han sendte
straks Ole til øre-næse-hals specialist.
Denne specialist tog en prøve. Så torsdag d. 16/12-04 fik Ole besked af sin
læge på, at der var celleforandringer. Og at han straks skulle indkaldes
til yderligere undersøgelser på Hillerød. Torsdag d. 23/12-04 var han til
yderligere undersøgelser på Hillerød. Her sagde de igen at der var
celleforandringer, og at de ønskede at fjerne mandlerne. Så han fik tid
til forundersøgelser mandag d. 3/1-05 og tid til at de fjernede mandlerne
5/1-05. Og de sagde at han nok skulle blive rask igen.
De sagde også at det
var helt fint at han skulle på ferie først. Så vi tog ned og nød at
huset var færdigt til udlejning – efter en uges hårdt arbejde med at
købe bestik, tallerkener, skåle, glas o.s.v. Samt for at holde
nytårsaften for alle vores bulgarske venner. Vi havde en god uge
dernede. Men desværre kunne vi begge konstatere at knuden voksede dag
for dag…
Mandag tog Ole på
Hillerød til forundersøgelser, såsom røntgenbilleder, blodprøver,
samtale med narkoselæge o.s.v. Ingen havde fortalt at han også skulle
tale med en læge, som var så venlig at fortælle Ole at det var kræft,
uden at tjekke om Ole var kommet alene. Samme læge skrev i øvrigt i
journalen. Virkede noget nervøs over dette… Og så kunne de ikke forstå
at blodtrykket var 280 over... Så Ole kom alene hjem med den besked at
der var fundet kræft!!! SHIT. Han var skræmt
til døde! Og i tydeligvis i chok! Tænk at de sender ham alene hjem i den
tilstand - uden krisehjælp eller lignende... Det er ganske enkelt
umenneskeligt!
Onsdag
d. 5/1 ville de fjerne mandlerne fordi de ville se om kræften kom derfra
– helt OK. På vejen derop siger Ole i øvrigt
helt stille og roligt, at der nu er to knuder… Han var virkelig bange!
Og da vi kom derop
8.30, skulle han først over og have taget blodprøver – det havde de
glemt i mandags??? Tilbage på afdelingen
måtte han vente til 13.30 før de havde tid – stakkels ham. Han var først
tilbage på stuen 17.15. Helt vågen og fysisk OK, som han selv sagde –
men psykisk helt på røven. Den læge der skulle operere, havde kort før
han blev kørt til operationsstuen, fortalt ham, at han skulle have 35
strålebehandlinger!!! Kun fri i weekender!!!
Og hurtigst muligt.
Til stuegang sagde en
meget arrogant læge først, at de kun havde fundet kræft i den ene mandel
– dernæst at de slet ikke var sikre…, men at de ville beholde ham, fordi
der var fjernet mere væv end godt var – de var bange for blødninger. Den
ene mandel var en del større en den anden. Men bortset fra det vidste
han ingenting - og indrømmede at han ikke havde læst journalen!!! Ole
blev helt knust - de havde lovet at han kom hjem samme dag! De havde
også kigget på lunger, spiserør, med mere, med kikkert – og havde taget
vævsprøver.
Jeg har prøvet at
finde ud af hvad Ole fejler på Kræftens Bekæmpelses hjemmeside –
og dette er hvad jeg har kunnet finde – efter kyndig vejledning fra
sygeplejerskerne på afdelingen.
Torsdag d. 6/1 om morgenen var der stuegang, heldigvis med den læge som
havde opereret Ole. Han fortalte at han var rimeligt sikker på, at der
havde siddet, det man kalder, en primær tumor i Ole's højre mandel. Han
fortalte også, at han havde kigget på lungerne, hvor man godt nok kunne
se at Ole var ryger, men at der ingen tegn var på kræft. Han sagde at
chancerne for at blive helbredt var store, hvis man fik strålebehandling
med det samme. Og at der var 6-7 ugers ventetid i Danmark, så han rådede
os til at finde strålebehandling i udlandet. Chok!
Så
nu ved vi hvordan det føles at få revet tæppet væk under fødderne!
Vi
måtte simpelthen aflyse alt - og tage til Kiel - og ingen af os
kender på nuværende tidspunkt vores jobsituation efter kræften! Lene har
i hvert fald mistet flere store kunder.
