Ole skriver om første uges behandling på Uni-Klinik’en i Kiel:

Dag 1: om mandagen henvendte vi os i ”receptionen” på klinikken. Damen der modtog os var utrolig venlig og også humoristisk. Hun bad os gå til venteværelset for stråling. Vi satte os ned og 2 min. efter blev jeg kaldt ind. Fik stråling og derefter en kort samtale med en læge om bl.a. nogle medikamenter vi skulle købe. Hele forløbet tog et kvarters tid. Jeg var nærmest lidt rystet over at det hele var gået så hurtigt.

Dag 2: Havde fået nye tider for strålebehandling (kl. 15.00) resten af ugen (undtagen torsdag der var blevet sat til min kemodag; en gang hver uge).

Kom på klinikken 14.50; anmeldte vores ankomst i ”receptionen; derefter venteværelse i et par minutter og blev så ind til strålebehandling. De sygeplejersker der står for strålebehandlingen er utrolig søde. Selvom der er små sprogforviklinger lykkes processen alligevel. Ude af klinikken igen efter ca. 15 minutter.

Dag 3 ligeså.

4. dagen skulle jeg have kemo og derefter stråler så jeg havde fået en tid kl. 11,15. Kemo tog næsten 2 timer; derefter direkte ned til stråling. Under kemo var der en anden dansker der også fik kemo. Det var dejligt at have en at snakke med. Hans navn er Hans; 62 år og fra Nakskov. Han var på 3. uge. Han havde fået arr. At hans strålebehandling skulle ske fredag morgen og ahn foreslog det samme for mig, så Lene og jeg kunne komme hurtigt til Danmark Hans kan tale tysk og fortalte situationen til sygeplejersken, der står for bl.a. kemobehandling. Hun ringede et eller andet sted hen i bygningen (sandsynligvis til koordinatoren i ”receptionen”,og 20 sekunder efter havde jeg fået en ny tid næste morgen: kl. 7.50

Det skal lige siges at hun selvfølgelig ikke gik hen til en telefon. Neeej; selvfølgelig har næsten alle personaler en trådløs telefon i lommen med direkte numre.

Så fredag morgen kunne vi suse hjem til Danmark igen.

Den læge der er tilknyttet mig havde sagt at hvis jeg havde spørgsmål eller problemer skulle jeg bare sige det til personalet så ville han få tid til mig næsten med det samme. Tilfældigvis havde jeg et par spørgsmål om torsdagen og mødte ham på gangen. Jeg sagde det til ham og han sagde: Kom; vi smutter lige ind på et kontor. Spørgsmålene blev løst med det samme.

På klinikken har jeg kun mødt søde, sjove og ustressede personaler. Alle tider er blevet overholdt og jeg har sågar set en læge køre hen ad gangen med en sygeseng. Lægen skulle den vej alligevel.

Jeg tror på dette også kan lade sig gøre i Danmark.

Om 10 år. Problemet er at der skal en holdningsændring til hos personalet på offentlige danske hospitaler. Ledelsen har også et kæmpe problem.

HVIS man fjerner en ventetidspukkel på 6-7 uger ved at personalet arbejder over i en periode.

Så vil den ventetidspukkel opstå igen fordi det danske sygehusvæsen er bundråddent med unødvendige personalemøder m.m.

Endvidere er en patient i Danmark kun et nummer, contra det jeg har oplevet i Tyskland, hvor en patient rent faktisk er et sygt menneske der har hjælp behov. Og det er jo i sidste ende patienten, der betaler personalets løn.

PS. De strålemaskiner koster mange penge, men KAN køre døgnet rundt. 1 strålebehandling tager med det hele ca. 7 minutter.

Hvad det koster den danske syge væsen at sende en patient og ledsager til Kiel til behandling; hotel, kørepenge og diæt'er vil jeg ikke komme ind på her. At det også koster Lene og jeg tabt arbejdsfortjeneste og dermed skattekroner, skal jo også med i regnestykket.

Vi bor i Birkerød og hvis jeg havde kunnet få strålebehandling med det samme (som det er sket for mig i Kiel), så kunne vi begge have arbejdet sideløbende. Pt. er vores situation at vi begge; der er selvstændige erhvervsdrivende, mistet vores indtjening. Lene har mistet en stor kunde og min arbejdssituation er pt. ikke løst.

En anden historie:

For nylig så man en dansk læge i fjernsynet der ville prøve noget nyt på 50 patienter med kræft i leveren. (Han var meget stolt over projektet). Han ville sprøjte kemo direkte ind i tumoren i leveren på de pågældende patienter (imponerende heldigt der lige præcis er 50 af den slags patienter her i landet?).

Det skal helt sikkert nok gå godt.

Det har man jo gjort i Tyskland de sidste 7 år...