www.thybo.net

Mandag 7/2

[ Metastase ] [ Mandag 17/1 ] [ Tirsdag 18/1 ] [ Onsdag 19/1 ] [ Tors-/Fredag ] [ Om Behandlingen ] [ Mandag 24/1 ] [ Tirsdag 25/1 ] [ Ons-/Torsdag ] [ Fredag 28/1 ] [ Sygdomsforløb ] [ Mandag 31/1 ] [ Tirsdag 1/2 ] [ Onsdag 2/2 ] [ Tors-/Fredag ] [ Mandag 7/2 ] [ Tirsdag 8/2 ] [ Ons-/Torsdag ] [ Mandag 14/2 ] [ Tirsdag 15/2 ] [ Onsdag 16/2 ] [ Torsdag 17/2 ] [ Fredag 18/2 ] [ Behandlingsforløb ] [ Mandag 21/2 ] [ Tirsdag 22/2 ] [ Onsdag 23/2 ] [ Torsdag 24/2 ] [ Fredag 25/2 ] [ Mandag 28/2 ] [ Tirs-/onsdag ] [ Hvad nu? ] [ Hjemme igen ] [ Operation i Kiel ] [ Efter 3 mdr. ] [ 2 kindtænder ] [ Gode råd ] [ TV2 Lorry interview ] [ Kontrol ] [ Selvmordsforsøg ] [ Kæbekirurgisk Afd. ]


Fjerde uge i Kiel
Vi er nu kommet igennem den fjerde uge i Kiel. En uge der på mange måder blev anderledes end de foregående. Vi har f.eks. faktisk næsten ikke fotograferet… Nåh, jo en to-tre fotos... Vi nød selvfølgelig at være hjemme sidste weekend. Vi var et smut på "proppen" lørdag i gode venners selskab. Herligt at så mange dukker op og støtter os! Tusind tak! Søndag gik med at få styr på en masse løse ender. Det er lige før at det er hårdt arbejde at være hjemme ;-)
Da vi kom hjem fredag stod fiskehejren lige så frækt ude på isen på vandlandet i baghaven! Fotograferet gennem vinduet i køkkenet, derfor noget uskarpt. Den var fløjet da jeg havde sneget mig om til baghaven. Se mere her
Ole havde allerede sidste weekend stort set mistet smagssansen, stort set mistet stemmen, og han spiser næsten ikke fast føde, halsen føltes som sandpapir. Så vi var noget nervøse for hvor slemt det ville blive fremover. Ole har været ret uligevægtig – han burde have gået rundt med et gult advarselsskilt med teksten; Højeksplosiv! smil Til tider kun ca. 2 sekunder fra at eksplodere. Og det påvirker mig selvfølgelig rigtigt meget. Som jeg ser det, var han tæt på at bryde sammen. Jeg forsøger, efter bedste evne, ikke at gå i vejen, men det er svært at vide hvad der kan irritere ham. Der var rigtigt koldt på hotellet (4 stjerner???) Tirsdag var de løbet tør for Olie !¤#!!! Og det hjalp ikke på humøret når Ole i forvejen fryser. Det er faktisk et rigtigt elendigt hotel, de burde ikke have mere end 2½ stjerne! Så denne uge har været rigtigt meget drøj. Men heldigvis var den kort. Ole havde nemlig fået fri fra strålebehandling om fredagen. Han fik kemo onsdag istedet for torsdag, og de sidste to strålebehandlinger i ugen var således allerede torsdag kl. 9.10. Så vi kørte hjem torsdag. Vi har fået en invitation til at besøge Hans, den anden dansker hernede, i hans hjem ved Nakskov søndag til mandag. Jeg tror at det vil være godt for Ole, fordi Hans er god til at snakke om problemerne, og han er jo tæt på, idet han selv har prøvet det. Og Ruth og Claus kommer og besøger os i Kiel mandag/tirsdag i næste uge. Så der er lidt afveksling/aflastning at se frem til.

Denne kæmpefærge sejler mellem Oslo og Kiel. Efter sigende er det verdens største færge!
Ole havde allerede fredag sagt, at han ville køre derned mandag. Så det gjorde han. Han havde selv medbragt lidt at spise til sejlturen, så vi satte os i cafeteriaet på færgen og jeg købte en sølle sandwich til en formue og en snebajer til kun 15 kr. Ole forsøgte sig med en kop varm chokolade, men den smagte af svinefedt. Surt! Køreturen gik sådan set fint nok, bortset fra at jeg ved Oldenburg blev bedt om at finde et andet program på radio’en. Samtidigt lavede Ole nogle af hans sædvanlige voldsomme manøvrer, så jeg blev køresyg. Øv. Nå men vi havde trods alt en problemfri køretur herned i den sorte. Da vi ankom til hotellet, hvor der selvfølgelig ikke var varme på værelset, begyndte Ole at fryse og få smerter i leddene. Så han lagde sig i sengen med alt tøjet på og to dyner og rystede som en lille hund. Han var rigtigt dårlig da vi tog over til klinikken. Og det blev ikke bedre af, at vi ventede i næsten 40 minutter før han kom til. Dette var dog ikke klinikkens skyld, men nogle sygetransportfolk der ikke hentede en bårepatient på strålebriksen til tiden. Det viste sig også at han NU skulle stråles to gange på to forskellige måder i to forskellige apparater. Det havde vi ikke fået noget at vide om, så det rystede ham noget. Han var stadig rigtigt sløj efter strålingerne, men vi kørte alligevel til et supermarked for at købe lidt, som han måske kunne spise, bl.a. dansk jordbæryoghurt. Vi kørte tilbage til hotellet, og han gik op på værelset og forsøgte at sove, men frøs for meget. Jeg fortrak til baren med en god bog for ikke at forstyrre ham. Jeg er efterhånden blevet rigtigt god til at sidde og spytte i den samme halve liter fadøl i mere end 1½ time! Ja, det er sgu rigtigt ;-) Efter et par timer gik det dog bedre og mandag aften tog vi en tur i byen sammen med Hans. Vi blev enige om at tage til Steakhouse, hvor vi havde været før. Her fik Hans og jeg nogle dejlige bøffer mens Ole fik pistacie is med flødeskum. (Ole har nu næsten mistet evnen til at smage; næsten alt smager af svinefedt; så det smagte af svinefedt med en bismag af pistacie; GuffeliGuf). Vi snakkede alligevel rigtigt hyggeligt. Tilbage på hotellet fik vi en lille én i baren alle tre før vi gik til ro. Ole havde stadig ondt i leddene, men frøs ikke så meget mere.
Denne ubåd ser vi næsten hver dag. Den er bygget på HDW værftet i Kiel, og er drevet af brændselsceller. De er i gang med prøvesejladser. Foto taget med zoom i næsten mørke gennem ruden fra hotellets restaurant. Kraftigt billedbehandlet i Photoshop.