|
| |
|
|
Første uge i Kiel
|
|
Så er vi hjemme igen
efter den første uge i Kiel. Alt er gået fint! Og tiden er heldigvis gået
hurtigt for os. Vi er taknemmelige for den kæmpe støtte alle har ydet og
fortsat yder! Det betyder rigtigt meget for os begge. Så som lovet kommer
her det første ”nyhedsbrev”. Nogen af jer har nok allerede modtaget
”brudstykker” i løbet af ugen, men for, at alle kan følge med, kommer her
hele beretningen.
Vi var selvfølgelig
meget spændte på alt det nye, hvordan det er at blive strålebehandlet,
hvordan det er få kemo. Og hvordan hotellet ville være. Vi var også
spændte på at se Kiel.
Vi kørte hjemmefra kl. 7
mandag morgen, med Lene ved rattet. Turen derned gik fint, helt uden
problemer. Den
gamle sorte bil kørte som en drøm, altså en god drøm ;-).
|
|
Vi tog med Rødby -
Puttgarden og vi var fremme ved hotellet, Hotel Kieler Yacht Club (www.hotelkieleryachtclub.de)
ca. kl. 11.30.
Vi tjekkede ind og fik
et dejligt værelse med udsigt til Kieler Förde, og en stor marina, som jo
unægtelig ser noget forladt ud, uden alle bådene. |
 |
|
Vi pakkede ud og
besluttede at gå til Uni-Klinik’en, for vi havde fået at vide at det
ville tage ca. 20 min. at gå dertil. Vi gik i god tid og kiggede på
omgivelserne og ankom til klinikken, der er en del af et kæmpestort
Universitets hospital, i rigtigt god tid. Når man kommer til bygningen
skal man melde sig i receptionen, der registrerer at man er ankommet.
Derefter gik vi hen til venteværelset. Ole havde fået en tid kl. 13.40,
vi var der ca. 13.30 og efter 2-3 minutter blev Ole kaldt ind. Altså før
tid! Det var nok aldrig sket i Danmark! Det var dejligt ikke at skulle
vente. Efter ca. 10 minutter var Ole ude igen.
Man kan ikke mærke
strålerne, men det er ikke særligt behageligt at ligge fastspændt med
hovedet inde i en formstøbt maske. Herefter skulle vi tale med lægen, en
flinker ung fyr, der gav sig god tid. Hans engelske er ikke for godt, og
vores tyske er mildest talt ikke godt, men vi fik fundet ud af det hele
alligevel. Ole fik en recept på diverse ting og sager han skal skylle
mund og gurgle hals med. Og et skema for hvornår og hvordan. Vi
fik også at vide at Ole
skulle komme til strålebehandling hver dag kl. 15.00 samt at han skulle
have kemo hver torsdag kl. 11.15.
Derefter gik vi ned
mod Alte Stadt. Først skulle vi finde et apotek, men det var ikke svært.
Her måtte vi punge ud med 94 Euro for diverse medikamenter. Pu-ha. Så
havde vi ikke flere kontanter. Så det næste var at finde en bank med en
hæveautomat. Det lykkedes hurtigt, og så ville vi finde et sted og spise
lidt frokost. Bjarke (en vi kender) havde anbefalet Kieler Brauerei og
det var vi lige gået forbi, så vi gik tilbage og trådte indenfor i de
hyggelige lokaler. Se mere her
www.kieler-brauerei.de. Her fik vi typisk tysk mad til en rimelig
penge.
Efter frokost gik vi
lidt rundt i gågaderne og så på et par forretninger, derefter tilbage
mod hotellet langs vandkanten. |
|
Der er helt sikkert
dejligt på den lange strandpromenade om sommeren. Men det var lige koldt
nok, selv om vi havde taget varme jakker på.
Vi kom bl.a. forbi et
bassin med sæler og en masse sejl- og vandsportsklubber. |
 |
En af disse klubber havde åbent for
offentligheden og her gik vi ind, fik en øl og nød udsigten. Herefter
var det næsten mørkt og vi skyndte os det sidste stykke til hotellet.
Der er flere caféer og lignende på denne strækning, men de havde lukket
for vinteren. En enkelt restaurant havde åbent, men der så dyrt ud. Så
vi aftalte at spise i hotellets restaurant. Inden da købte vi et
”taletidskort” til den trådløse Internet forbindelse (læs W-LAN hotspot).
Et døgn koster 5 Euro, en måned koster 18 Euro, så vi købte selvfølgelig
et kort til en måned. Efter lidt hekseri fik vi det også til at
virke ;-). Men det virker ikke alt for godt.
Man bliver tit smidt af.
Det er et farligt fint
hotel, næsten for nydeligt = læs kedeligt. Og dyrt – maden i
restauranten koster min. 3 gange så meget som inde i centrum! – og så
får man kun 1/3 portion? Men så er der også hvide duge og
stofservietter. Vi nøjedes med en hovedret hver, fordi vi havde spist
sen frokost. Men også fordi valgmulighederne er stærkt begrænsede, der
er mange mærkelige sammensætninger, og det var faktisk svært at vælge
noget, der tiltalte. Udsigten fra restauranten ud over fjorden er
selvfølgelig god, men der er ikke mange skibe der passerer på denne
årstid.
På Kieler Brauerei
havde vi købt en liter af deres hjemmebryggede øl, så efter maden gik vi
op på værelset, skrev nogle få mails, læste lidt nyhedssider o.s.v. Vi
var trætte, så vi gik tidligt til ro.
|
|
