|
Vi havde en lang samtale
med Ole’s læge i sidste uge, hvor vi bl.a. gerne ville vide hvordan
fremtiden så ud. Da vi talte med ham igen mandag d. 28/2 havde han
åbenbart tænkt lidt videre. I hvert fald havde han sørget for, at Ole havde
fået en tid på Hals-Øre-Næse-Klinikken på Uni-klinikum tirsdag d. 1/3
kl. 9.00.
Læs
mere her
Vi var først færdige på
Øre-Næse-Hals - klinikken kl. 13.00. Men vi var blevet rigtigt meget klogere, så dagen
havde bestemt ikke været spildt. Det havde sneet om natten og sneede
stadig, så for en gangs skyld havde meteorologerne haft ret.
Ole var sulten og efter de mange
lokalbedøvende sprays han havde fået i munden, mente han, at han måske
kunne spise noget, så vi gik over på cafeteriaet. Ole spiste først en
doughnut med sukker, men den smagte af svinefedt. Dernæst forsøgte han sig
med en gang pomfritter. Men det gik ikke så godt, på trods af at han
bedøvede munden med noget lokalbedøvende gel, som han havde fået af lægen
på Ø-N-H - klinikken.
Herefter gik vi tilbage på hotellet, så Ole
kunne lege med medicin. Og så var det tid til den næstsidste
strålebehandling. Og en snak med lægen.
Der var et par dage i sidste uge, hvor han var rigtigt dårlig, men
det er heldigvis blevet bedre, måske fordi han ikke har drukket så meget... Kondi'en er dog blevet rigtigt dårlig,
trapperne på hotellet er krævende for ham. Vi gik alligevel tilbage på
hotellet for at slappe lidt af. Jeg kunne ikke sove, der var for mange
tanker der susede rundt, men jeg fik da lukket øjnene lidt. Efter en times
tid kørte vi til et supermarked for at købe blomster og chokolade, til de
søde ansatte på afdelingen for stråleterapi. Det var skøjteglat, men
heldigvis er der ABS på den sorte. Jeg frygtede for hjemturen til Danmark.
Vi gik igen på restaurant Rauchfang for at
spise aftensmad. Ole fik specialmad, (tænk hvis de havde været lige så
forstående på Kieler Yacht Club). røræg og kartoffelmos, men kunne på
trods af den lokalbedøvende gel, ikke spise ret meget. Tungen var i vejen.
Han bestilte også en isdessert, som han fik spist noget af, med stort
besvær. Det sneede fortsat, men var dog holdt op da vi gik tilbage til
hotellet. Herefter
var det TV- og mailtid. Vi skrev først teksten til de forskellige mails i
MS-Word og betalte derefter for en time på Internettet. Det fungerede
fint! Måske var det
p.g.a. af samtalerne med lægerne på H-Ø-N-klinikken, måske var det fordi
det var tæt på afslutningen, i hvert fald sov Ole stort set ikke om
natten, han havde valgt at drikke igennem istedet. Han ravede rundt! Trist men sandt! Så jeg blev vækket mange gange fordi han var oppe
mange gange for at finde noget mere at drikke og selvfølgelig tændt lys
hver gang.
Alligevel var vi rimeligt
friske da vi onsdag morgen kl. 8.45 forlod hotellet, for at gå over til
den sidste gang stråler. Det havde sneet igen om natten, men der var helt
utroligt pænt ryddet på hospitalets område. Tysk effektivitet!
Det var heldigvis den "stråle-kanon-pige" Ole
bedst kunne lide, der strålede ham. Han lavede lidt spas med hende, og hun
grinede meget hjerteligt. Herefter skulle vi tale med lægen, selv om vi
havde talt med ham dagen før. Vi skulle ikke slutte uden den sidste
samtale! Imponerende. Han opfordrede kraftigt til at vi kom til kontrol
hos ham om 4-6 uger, hvis Ole kom til operation dernede (hvad lægen
kraftigt anbefaler), og ellers om 3 måneder. Han gav os et direkte
telefonnummer, så vi kan ringe og aftale tid.
Han lovede at sende et brev med konklusionen
på behandlingen og det tyske forslag til efterbehandling ( læs = operation
m.m.) til både os og Ole's læge i Birkerød. Og vi gav ham en seddel med
www.thybo.net på. Hans lillesøster bor
i Flensburg og taler dansk, så han lovede at se på hjemmesiden samme med
hende. Ole gav ham og pigerne en stor kurv med chokolader m.m.
Herefter gik vi ud til damerne i receptionen
og gav dem en blomster-sammen- plantning og sagde pænt farvel - eller
rettere; på gensyn.
Inden vi pakkede spiste
vi morgenmad op hotellet. Ole´s tunge havde det bedre og det lykkedes ham
at spise lidt. Herefter pakke og - Auf wiedersehen. Når vi kommer til Kiel
igen, skal vi helt klart bo der igen. |
