Gode Råd før skiferien:
Hvis der er nogle
ski-entusiaster blandt jer, er det nok en god idé at sætte
nedenstående træningsprogram i gang, så er man så at sige klar!
Udover skitræningen
på det lokale vandgymnastikhold og i fitnesscenteret, anbefales der
følgende træningsøvelser ( uden ansvar for resultater før, under og
efter ferien):
-
Find frem til
en slagter, der råder over et af den slags fryserum, man kan gå
ind i. Betal ham en hel masse penge for at sidde der en hel til
en halv time.
-
Gør vanterne
våde og læg dem i fryseren inden brug.
-
Læg et smalt
gummibånd stramt om panden, inden du går i seng.
-
Hvis du har et
par briller, så begynd allerede nu at smøre et lag lim på
glassene, når du har dem på.
-
Smid et par
store pengesedler væk nu.
-
Gå til den
nærmeste skøjtebane. Gå hen over isen en snes gange med
slalomstøvler på. Du skal have to par ski med stave på nakken og
en tung taske i hånden. Tab noget af det et par gange.
-
Gå til den
nærmeste burgerbar og insister på at betale mindst 50 kr. for en
slatten hamburger. Husk at stille op i den længste kø. ( Gælder
især folk, der holder skiferie i Frankrig.)
-
Læg et par
flade sten i et par sko og læg knust is omkring. Stik fødderne i
og spænd en rem om, så det klemmer så meget som muligt.
-
Køb et par dyre
skihandsker og smid omgående den ene væk.
-
Bind din ene
ankel fast til en stolpe, og bed en af dine venner om at løbe
ind i den med høj hastighed.
-
Bind et
liftkort fast i en snor øverst i jakken og kør så tilpas hurtigt
på cykel eller motorcykel at kortet rammer ansigtet i farten.
-
Fyld en blender
med isklumper og lad den køre på højeste hastighed. Hæld
derefter indholdet ud over hovedet og lad det smelte og løbe ned
over dig.
-
Tag så meget
tøj på som overhovedet muligt. Tag det derefter straks af igen,
fordi du skal på toilettet.
-
Kør en tur i
egen bil på mindst 15 timer - helst i snestorm og helst bag en
stor lastvogn. ( Gælder kun, hvis ferien er i privatbil. )
|