|
Vi snakkede meget om hvordan vi kunne
tænke os huset. Vi talte faktisk en overgang om at rive det ned. Men ved
vores besøg i maj 2004, gennemgik vi husets stand, og fandt ud af at
huset faktisk var i bedre stand end det så ud til. Det skulle "bare"
shines op.
I første omgang vil vi kun kigge på selve
huset, ikke annekset. Dette må komme i anden omgang.
I stueetagen (set fra vejen), bliver
der køkken, spisestue med en soveplads, soveværelse med dobbeltseng og
altan, badeværelse samt en ret stor mørk stue. Troede vi. Altså det med
stuen. Det viser sig nemlig at loftet sagtens kan udnyttes, så i stedet
for stue bliver der en stor entre med trappe til 1.sal. Jeg håber at der
blive lidt plads til et skrivebord, til computer m.m. Der kommer
selvfølgelig Internet forbindelse i huset.
I kælderen, der jo er stueplan set fra
haven, bliver der fyrrum, bryggers og grovkøkken. På terrassen kommer der
et dejligt udekøkken med en stor muret grill.
I løbet af sommeren 2005 håber vi at få råd
til at indrette 1. salen med et stort soveværelse med 2 senge, et
børneværelse med 1 seng samt et badeværelse.
Og forhåbentlig får vi i 2006 råd til at
renovere annekset. Her skal der være et stort soveværelse med dobbeltseng,
badeværelse og et lille tekøkken. Samt et skidepot m.m.
Vi ansatte Subi som "byggeleder" og
arbejdet startede.
Vi var dernede i aug./sept. og igen i
slutningen af oktober, for at se hvor langt de var kommet.
|