www.thybo.net

Startside Op Nyheder Indhold Gæstebog Links

Gangster

Frederikke ] [ Gangster ]

Op
Frederikke
Gangster

Her ser du Mountaneers Thaddeus, også kaldet Gangster som er født i august 1999. (Foto: 2001)

Gangster er fars kat! Han er en ægte Maine Coon. Vi købte ham i Stubbekøbing, da han var tre måneder gammel. På det tidspunkt vejede han tre kilo. Det er lige så meget som en næsten fuldvoksen hunkat af dansk huskatte herkomst. Nu? Ja, hvad vejer bæstet efterhånden - jeg gætter på at han er på den anden side af de 12 kg. Og der er ikke et gram fedt på ham. Han er efterhånden blevet lige så stor som en Cocker Spaniel.

Han bliver meget langhåret om vinteren med en imponerende krave. Om sommeren har han ikke meget pels. Desværre kan han ikke selv passe sin pels...

Da vi købte ham blev vi spurgt hvor gamle vi var??? Så fik vi at vide at vi godt kunne regne med at han blev 25 år!!! Så måtte vi jo love, at vi var indstillede på, at han skulle flytte med på plejehjem, til sin tid ;-)

En kold bajer i sommervarmen? (juli 2005)
Navnet? Jo, Ole ville gerne have lov til at gå og råbe Gangster ude i haven ;-). Men det passer altså helt perfekt, for han tror selv fuldt og fast på at han er husets herre - går ikke af vejen for højtråbende, terrorlignende metoder når der er noget han vil - og så er han en Gangster ovenfor Frederikke - når det stikker ham. Tålmodighed er ikke hans stærke side. Men normalt ligger de i samme rum, når de sover, så Frederikke kan åbenbart godt li' ham alligevel. 

Gangster er utroligt tillidsfuld. Når Ole slår græs med motorplæneklipperen går han med rundt - lige i hælene på Ole. Når han sover kan man rive huset ned om ørerne på ham. Vi har jo et ældre hus, som trænger til en kærlig hånd - og Gangster kan ligge 1 m. fra hvor Ole saver med rundsav uden at vippe med ørerne...

En totalt underdrejet Gangster efter en hård nat? (Oktober 2004)

Gangster er utroligt nærværende og skal helst underholdes. Alt hvad han laver bliver livligt kommenteret, i et helt vildt stort register af mere eller mindre almindelige kattelyde. Når han har været ude på inspektion i "reviret" så gør han højlydt opmærksom på sin hjemkomst allerede nede ved carporten, så vi kan nå at åbne havedøren før han når helt hjem. Han er meget kælen, men heldigvis er han ikke en skødekat - dertil er han i øvrigt blevet for stor. 

Og ja, det er svært at se hvor stor han er på disse fotos. Derfor plejer vi gerne at fotografere ham med en øl eller nogle cigaretter, så man har noget at sammenligne med.

Det bedste han ved er når Ole løber efter ham ude i haven, så gemmer han sig i buskene, springer ud og laver skinangreb - så er han virkelig en drabelig karl.

Om aftenen elsker han at ligge i sofaen ved siden af Ole og det er specielt lækkert hvis der er dyrefilm i TV'et. Så følger han interesseret med og kommenterer gerne begivenhederne. Ja, så lærte vi det - katte kan godt se fjernsyn. (Eller er det kun Gangster?)

Det er rigtigt hyggeligt at komme hjem. Frederikke venter tit i carporten når jeg kommer hjem fra arbejde. Og ofte sidder Gangster under den store Thuja, Så elsker han at lave et skinangreb efter mine ben. Godt at man kender ham, ellers ville man garanteret blive forskrækket!

Og nej, I behøver ikke at være nervøse for at komme på besøg. Gangster er vores kat - han bryder sig ikke om fremmede, så I bliver ikke udsat for skinangreb. Det tør jeg godt garantere!

 

Som halvstor killing i sommerpels  
  Du kan lære mere om Main Coon katte her