|
29.8.2008 |
Efter at have været selvstændig
regnskabskonsulent først fra 1990 til april 1997 og dernæst fra efteråret
2003 og til dags dato har jeg, efter mange og lange overvejelser, valgt at
sige ja tak til en fastansættelse som Senior Konsulent hos Deloitte.
Jeg vil gerne her takke
alle mine trofaste kunder for mange dejlige og udbytterige år! |
|
22.8.2008 |
Dagen startede med et besøg indenfor Kreml's mure. Imponerende! Og derefter kunne det udelukkende gå for
langsomt med at komme hjem.
Se min rejsedagbog her |
 |
|
21.8.2008 |
En af mine allerstørste drømme gik i
opfyldelse - midt på dagen stod jeg midt på
Den Røde Plads i Moskva!.
Vi var også på busrundtur
Se om Mathias Rusts
landing her |
 |
|
20.8.2008 |
Dagen startede med et ufrivilligt langt
ophold i en af sluserne. Det betød at vi ankom ca. 2 timer forsinket
til Moskva, så udflugten til Kreml blev udskudt til afrejsedagen. |
 |
|
19.8.2008 |
Det sidste stop før Moskva var
byen
Uglich som også har en del
kirker med løgkupler ;-) - og
souvenirboder. Og endelig var vi på
Moskva kanalen. |
 |
|
18.8.2008 |
Tidligt om morgenen sejlede vi ind på
Volga. Midt på eftermiddagen ankom vi til den gamle by Jaroslavl.
Her så vi igen en masse kirker med løgkupler ;-) - og souvenirboder.
Herefter sejlede vi tilbage ad Volga. |
 |
|
17.8.2008 |
Efter mere end
et døgn på floderne ankom
vi ved frokosttid til landsbyen Goritzy hvor der igen var masser af
souvenirboder. Herfra kørte vi til
Kirrillov klostret. Meget
imponerende. Derefter var der tid til at kort besøg i et privat
hjem. |
 |
|
16.8.2008 |
Vi sejlede hele natten og tidligt om morgenen ankomst til
øen Kizhi der ligger i Onega søen, Europa's næststørste - og reneste sø.
De gamle trækirker står på Unesco's verdensarvliste. allerede før
frokost sejlede vi videre. |
 |
|
15.8.2008 |
Efter næsten et døgn på vandet ankom vi
til Mandrogi hvor vi bl.a. var på vodkamuseum og fik grillmad til
frokost. Det var en lidt tivoliagtig oplevelse med masser af
souvenirboder men også et par enkelte gamle traditionelle huse.
Herefter sejlede vi igennem endnu en sluse. |
 |
|
15.8.2008 |
Turens første sluse. Spændende! |
 |
|
14.8.2008 |
Katarina Paladset i Tsarskoe Selo og
derefter med metroen til
Peter-Paul fæstningen i Sankt
Petersborg. Sidst på eftermiddagen sejlede vi. |
 |
|
13.8.2008 |
Byrundtur hvor vi bl.a. så Smolnyj
klostret, Blodskirken samt meget andet og derefter guidet rundtur på
Eremitagen /
Vinterpaladset. Meget, meget
imponerende og kæmpestort! Læs mere
her |
 |
|
12.8.2008 |
En af mine drømme gik i opfyldelse - Jeg
havde købt et flodkrydstogt fra Sankt Petersborg til Moskva allerede
i nov. 2007 - og nu var jeg altså pludselig i Sankt Petersborg om
bord på M/S Surikov.
Læs mere her |
 |
|
9.8.2008 |
Øv, de fire uger i Chepelare var bare
strøget afsted og det var tid til at drage til DK igen. Heldigvis
havde jeg min Ruslandstur at se frem til! |
|
26.7.2008 |
Laila drog hjemover og endelig var jeg
"alene" i Chepelare. Herligt! Kontrasten mellem at være ene dansker
iblandt bulgarske venner og at have danskere på besøg dernede var
enorm! |
|
19.7.2008 |
Så var Laila og jeg "alene" i Chepelare.
Herligt! Bortset fra at Laila havde pådraget sig en virus og det var
derfor begrænset hvad hun magtede. |
|
12.7.2008 |
5 håbefulde danskere drog til Chepelare
med direkte fly fra København til Plovdiv. Det blev en noget
anderledes ferie hvor en enkelt formåede at ødelægge ugen for 3
andre... |
|
30.6.2008 |
Så er Simon og Mario på vej tilbage til
Chepelare efter 5 hektiske dage i Danmark.
De kørte herfra i morges kl. 5. |
|
23.6.2008 |
Så er Simon og Mario på vej til Danmark.
De kørte fra Chepelare i morges kl. 5. og regner med at ankomme til
Birkerød på onsdag. Herligt! |
|
23.6.2008 |
REKLAME: Egoisthus til salg på Gran
Canaria!
Drømmer du om at slippe for den
danske vinter?
KLIK HER |
 |
|
7.6.2008 |
Det var ikke til at fatte at jeg havde
været fire uger i Chepelare og at jeg "allerede" skulle tilbage til DK for at
tjene lidt flere penge. Det er altid meget vemodigt for mig når jeg
skal forlade mit dejlige hus og alle vennerne i Chepelare. Og denne
gang var det ekstra vemodigt på grund af kattekillingerne... Men det
er dejligt at der er direkte fly mellem Plovdiv og København, så
rejsetiden er helt nede på ca. 7 timer. |
|
6.6.2008 |
Rositsa, Simon's kusine, havde inviteret
hele familien til fødselsdag et sted lidt udenfor Asenovgrad. Vi fik
selvfølgelig den traditionelle menu, Shopska salat og helstegt lam.
En herlig dag med masser af sang og musik. Rositsa er en kendt
sanger... |
 |
|
5.6.2008 |
Spasovden, Kr. Himmelfart på bulgarsk.
Dagen druknede i regn og torden... Så jeg blev hjemme i huset og nød
tanken om at min have trængte til vand... |
|
4.6.2008 |
Så blev haven indviet! Mario, Dobi,
Dimitar og Simon kom til grillaften på min terrasse. En herlig
aften, hvor vi sad ude til ved 23-tiden. |
 |
|
3.6.2008 |
Tirsdag er markedsdag i Chepelare. Jeg
fik købt en masse gaver til at tage med hjem og lidt flere planter
til haven. |
 |
|
2.6.2008 |
Ikke en uge uden en tur til Plovdiv...
Jeg fik købt lidt flere planter og haveredskaber. Bulgarien har
gennemgået en enorm udvikling de seneste år og der er ikke grænser
for hvad man kan købe... |
|
1.6.2008 |
Chris og Judy skulle flyve kl. 6 fra
Burgas lufthavn, så vi stod op kl. 3, kørte mod lufthavnen kl. 3.30
hvor vi var kl. 4.00. Simon og jeg fortsatte til Chepelare og det
var nemt at køre , der var stort set ikke andre på vejene. Det var
dejligt at se dagen gry! Jeg var hjemme i huset kl. 8.30 og gik
straks i gang i haven... |
|
31.5.2008 |
Om aftenen spiste vi igen på den gamle
restaurant i torvet i Sv. Vlas. |
|
|
31.5.2008 |
Dagen blev brugt på sightseeing i den
gamle smukke by Nesebar. Det var 6 år siden at jeg sidst havde været
der og jeg frygtede at den fredelige stemning var blevet ødelagt,
men heldigvis er Nesebar fuldstændigt lige så dejlig som allerførste
gang jeg kom der! Se alle mine fotos på
Picasaweb |
 |
|
30.5.2008 |
Om aftenen spiste vi på den gamle
restaurant på torvet i Sv. Vlas. Da Ole og jeg var i Sunny Beach for
først gang i maj 2001 tog vi en taxi til Sv. Vlas, som man kan se
fra stranden i Sunny beach - og spiste en lille lækker frokost på
denne restaurant og jeg har været der er en del gange siden. Det var
et dejligt gensyn og vi fik kanon god mad. |
|
30.5.2008 |
Ved Pomorie ligger der en berømt vingård
og her stoppede vi selvfølgelig og købte en masse vin og rakia. |
 |
|
30.5.2008 |
Chris kom til Chepelare med sin bil ved
10-tiden og derefter startede vi mod Pavelsko for at samle Judy op.
Efter mange lange og varme timers køkørsel på de bulgarske landeveje
ankom vi endelig til Sortehavskysten sidst på eftermiddagen. |
|
27.5.2008 |
Så har katten fået killinger, fire sunde
og velskabte små lådne tingester... |
 |
|
24.5.2008 |
En af de vigtigste festdage i Bulgarien,
Det kyrilliske Alfabets og Kulturs Dag. Her fejrer man
afgangsklassernes elever på hovedgaden med optog fra skolerne, sang,
dans og musik. |
 |
|
23.5.2008 |
Som optakt til d. 23. maj går børnene i
fakkeltog kl. 21. En festlig aften! |
 |
|
21.5.2008 |
Jeg har altid været ked af at have
fødselsdag sidst i oktober, men i Bulgarien er ens navnedag
vigtigere end fødselsdagen - og jeg er så heldig at have navnedag d.
21. maj - er ret godt bytte - synes jeg. Jeg havde inviteret alle
jeg kender til fest på restaurant Shoky og vi fik den traditionelle
menu, Shopska salat og helstegt lam. Vi var 3 danskere og ca. 22
bulgarere... |
 |
|
14. - 20.5.2008 |
Det er for meget at beskrive dag for
dag, så jeg har valgt at nøjes med højdepunkterne, men dagene blev
brugt fornuftigt, jeg havde ikke meget tid til mig selv oppe i
huset, haven skulle jo anlægges, der var fødselsdage der skulle
fejres og vi var flere gange i Plovdiv o.s.v. |
|
13.5.2008 |
Tirsdag er markedsdag i Chepelare. Og
selvfølgelig var jeg på markedet og her mødte jeg som sædvanlig en
masse jeg kender. |
|
11.5.2008 |
Jeg har en kat - det vil sige - det er
faktisk naboens, men den foretrækker at være hos mig... Det er en
rigtig smart lille hunkat, af racen Tyrkisk Van. Og selvfølgelig kom
hun tidligt søndag morgen og vækkede mig. Gensynsglæden var lige
stor på begge sider! Desværre skal hun have killinger... |
 |
|
10.5.2008 |
Så er der lige pludselig gået tre uger!
Og turen går igen til Chepelare. Jubiii! Laila kørte mig til
lufthavnen og der blev lige tid til at hun fik hilst på Simon. Vi
rejste sammen med Chris og Judy og et par af deres venner. Mario
hentede os i lufthavnen i Simon's Toyota og snart var vi i Pavelsko
hvor vi satte Chris og kompagni af. Hjemme i Chepelare havde Simons
mor lavet en dejlig middag til os og snakken gik lystigt om Simons
oplevelser på Bornholm. |
|
21.4.2008 |
Simon skulle videre til Bornholm ved
middagstid, men først gik vi en dejlig tur i det lidt kolde forår. |
 |
|
20.4.2008 |
Simon havde fået tre ugers arbejde på
Bornholm, så jeg hentede ham i lufthavnen og kørte ham en tur rundt
i det centrale København. Herefter havde vi en hyggelig aften hjemme
hos mig. |
 |
|
25.3.2008 |
Så er påsken overstået ;-). Laila og jeg
havde nogle rigtigt dejlige fredelige dage! Vi rejste til DK i går,
rejsen gik fint og som noget nyt tog vi metroen til Nørreport og derefter et S-tog til
Birkerød hvor Laila's søn hentede os. |
|
20.3.2008 |
Laila ankom med fly fra København til
Plovdiv ved middagstid. |
|
|
18.3.2008 |
Vi har netop været på kommunen - vores
planer til byggeriet i Hvoina er blevet godkendt! Hurra - så nu
mangler vi bare at finde pengene ;-).
Se mere her |
 |
|
15.3.2008 |
Todorovden i Chepelare. Også kaldet
hestepåsken. Alle områdets heste samles i byen til væddeløb på
hovedgaden. Desværre skulle jeg til lufthavnen for at aflevere de
andre danskere, så jeg fik ikke set det hele, men det gør jeg næste
år! Se alle mine fotos på
Picasaweb |
 |
|
6.3.2008 |
Da vi kom tilbage til Pavelsko holdt der
en stor bil og læssede brænde af uden for ders hus. Lidt senere kom
det mobile savværk. Det var en ret speciel oplevelse at se dette
Storm P-agtige maskineri i arbejde, men det var godt nok effektivt! |
 |
|
6.3.2008 |
Torsdag er markedsdag i Asenovgrad, så
jeg havde aftalt med nogle danskere jeg kender der har hus i
Pavelsko at jeg skulle komme ned til dem og så skulle vi køre sammen
til Asenovgrad. Vi fik købt rigtigt mange sko til meget små penge. |
 |
|
5.3.2008 |
Sevda havde inviteret mig til at se den
landsby hvor hun er født. Den hedder Sedlartsi og ligge et par
timers kørsel fra Chepelare. Vi fik en dejlig frokost hjemme hos
hendes bror og derefter gik vi en tur rundt og så på bjergene. Se
alle mine fotos på
Picasaweb |
 |
|
2.3.2008 |
Festivalen havde tiltrukket rigtigt
mange mennesker og biler, så jeg måtte parkere et par km udenfor
byen. De optrædende kommer fra hele Bulgarien og kostumerne er meget
fantasifulde. Se alle mine fotos på
Picasaweb |
 |
|
2.3.2008 |
Den første søndag i marts er der Kukeri
festival i Shiroka Luka, så det ville jeg ikke gå glip af. Så ved
10-tiden satte jeg mig ud i bilen og drog afsted. I Pamporovo
samlede jeg en blaffer op og fik en hyggelig snak - på bulgarsk. Ha
- det går fremad med sproget ;-). |
 |
|
1.3.2008 |
Hurra! Jeg er tilbage i Chepelare! Og
jeg skal være her til 2. påskedag. Jeg har ingen planer - ud over at
slappe af! |
|
20.2.2008 |
Når man er så glad for et sted som
Chepelare så fatter man jo ikke at der ikke allerede myldrer med
danskere! Helt tilbage i 2002 lavede jeg en hjemmeside om byen
Chepelare:
www.chepelare.dk Hjemmesiden er ikke kun om Chepelare - men også
om Bulgariens natur, kultur og historie. |
|
20.2.2008 |
Men jeg kunne godt tænke mig at flere
fik kendskabet til:
www.chepelare.dk
. For at komme op i toppen på Google's sider, gælder det bl.a.
om at der er mange links til hjemmesiden. Så nu har jeg oprettet en
123hjemmeside om Chepelare |
|
20.2.2008 |
I den forbindelse oprettede jeg en
ekstra hjemmeside om mig selv, med nogle andre ting end dem I kan
finde på denne side.
123hjemmeside om Lene Thybo |
|
20.2.2008 |
Der blev også oprettet en
MONO hjemmeside
- se den her |
|
16.2.2008 |
I dag kørte Laila og jeg Simon til
lufthavnen, snøft. Jeg fatter ikke at de 3 uger allerede er gået.
Men vi har fået set en masse - og har tjent en del penge begge 2. |
|
10.2.2008 |
Efter en herlig aften hos Laila's søster,
hvor vi overnattede kørte vi Laila til toget. Vi kørte videre til
Jelling for at se runestenene og kristendommens fødested i DK. |
 |
|
9.2.2008 |
Herefter kørte vi til Blåvands Huk. Det
var koldt og blæsende, men en stor oplevelse for os alle at se
hvordan Vesterhavet kommer drønende ind på stranden og hvordan
vandet møder bugten, så der står store bølger op. |
 |
|
9.2.2008 |
Vi mødtes i Kolding Storcenter hvor vi
alle fik købet en hel del. Herefter kigge vi på Kolding Hus. |
 |
|
9.2.2008 |
Tidligt lørdag morgen satte vi kursen
mod Kolding hvor vi skulle møde Laila og besøge hendes søster. Vi
stoppede for at få et godt foto af Storebæltsbroen og Simon
videofilmede hele vejen mellem Sjælland og Fyn... |
 |
|
3.2.2008 |
Simon havde aldrig været i en zoologisk
have, så vi tog selvfølgelig i Københavns Zoo. |
 |
|
27.1.2008 |
Hvad har jeg dog gjort? Jeg er pludselig
tilbage i DK... efter "kun" 9 uger i Chepelare. Og når jeg
ser tilbage på opholdet føler jeg det som om jeg havde holdt
sommerfeier, solen skinnede jo hver dag. Heldigvis har jeg
Simon med hjem. Han skal arbejde for Laila's far i 3 uger. Og jeg
får vist også travlt... |
|
26.01.2008 |
Pludselig var det den sidste aften i
Chepelare. Vi gik på Shoky Hotel sammen med Simon og Mario og flere
andre. Og så pludselig var der kæmpe fest! Med folkedansere og
sækkepibespillere. Wauw! Se alle min fotos på
Picasaweb |
 |
|
19.01.2008 |
Dagen oprandt hvor Laila skulle komme.
Hun skulle lande kl. 19.10 i Plovdiv, så Simon og jeg planlagde at
købe diverse ting i Plovdiv når vi nu alligevel skulle ned af
bjerget. Men så landede hun i Sofia p.g.a. tåge, men vi fandt da
hinanden alligevel. |
|
18.01.2008 |
Atanasovden - navnedag for dem der
hedder Atanas og lignende. Og så var der dømt fest på restaurant
Chepelare. Jeg havde glemt mit kamera, jeg slæber det normalt ikke
med til fest i DK... |
|
16.01.2008 |
To ugers arbejde og afstemningerne var
på plads. Det var en herlig følelse at kunne fakturere kunden! Dansk
arbejde til danske priser - men kun bulgarske udgifter ;-). Siden
jeg ankom d. 24/11 har solen skinnet hver dag - undtagen når det
sneede, så jeg har det som om jeg er på sommerferie! |
|
2.01.2008 |
Pludselig var det en form for hverdag at
være i Chepelare. Jeg fik travlt med diverse afstemninger til
årsregnskabet for en dansk kunde. Det fungerede rigtigt fint. Jeg fik
regneark tilsendt via e-mail, afstemte dem og returnerede dem igen.
|
 |
|