www.thybo.net

Startside Op Nyheder Indhold Gæstebog Links

Oktober 2005

Kør selv Ferie ] August 2000 ] Oktober 2003 ] [ Oktober 2005 ] Links om Polen ]

Hotel Ladoga
Automekaniker
Autoglasmester
Optiker
Restauranter
Havnerundfart
Golf

Op
Kør selv Ferie
August 2000
Oktober 2003
Oktober 2005
Links om Polen

 

Stettin - oktober/november 2005
Vi er nok blevet lidt for prisbeviste efter at vi har været i Bulgarien så mange gange! Alting er så dyrt i Danmark, når vi sammenligner!

Så et tilbud på en ny udstødning på 7.500 kr. gjorde at vi undersøgte priserne i Stettin. Priserne vi fik opgivet pr. telefon gjorde at vi besluttede, at fejre min fødselsdag, med at give den ene af vores biler en ny udstødning i Stettin. *smil*  Læs mere her

Fredag d. 28/10 forlod vi Birkerød ca. kl. 12.45 for at køre til Gedser, hvor vi skulle nå en færge til Rostock kl. 15.00. Vi skulle være der et kvarter før og kom i god tid.

Efter en sejltur på næsten 2 timer, kørte vi til en "ølbutik" i udkanten af Rostock. med tomme tyske ølflasker og kasser fra vores mange besøg i Kiel. For panten kunne vi købe en hel del tyske kvalitets-øl til ferien. Efter at have brugt en times tid på at handle, kørte vi mod Stettin. Den mest direkte vej fra Rostock til Stettin er en gammel landevej og strækningen er på ca. 200 km. Det tager normalt ca. 3 timer.

Men vores kort viste at der var motorvej fra Rostock til Stettin og motorvejsskiltene viste det samme, så selv om denne strækning er på ca. 270 km., så valgte vi motorvejen. Men der var ikke motorvej hele vejen! Vi var udsat for et hav af omkørsler og vejarbejde. Til gengæld var der næsten ingen trafik på motorvejsstrækningerne, så vi kunne køre rigtigt hurtigt der. Alt i alt tog det ca. 3½ timer, selv om det var en omvej. Men nu skulle motorvejen efter sigende være åbnet.

Fremme i Stettin skulle vi have været indkvarteret på Hotel Victoria, men på grund af en misforståelse kom vi i stedet til at bo på et lille tidligere russisk hotelskib, lige nedenfor Hakenterrassen. Det var utroligt heldigt. Vi kan varmt anbefale Ladoga. Og ja - navnet står på russisk :-)

Vi spiste en dejlig middag i skibets moderne taverne i forenden af skibet.

Her faldt vi i snak med nogle andre danskere, der havde været i Stettin et utal af gange, både for at få lavet tænder, briller og biler. Hyggeligt og meget informativt!

Lørdag morgen ringede vi til vores kontaktmand og kort tid efter holdt vi på et værksted med bilen. Et par timer senere var bilen færdig. For første gang i de to år vi havde haft bilen var der ikke hul i udstødningen. Og så havde det kostet "ingen penge". Vi var helt høje! Dette værksted besøg havde jo betalt hele turen og lidt til.

Nu var det jo lørdag, så jeg ville have tatar til frokost. Det har faktisk været en tradition lige siden min barndom. Men selvfølgelig har der været nogle år ind i mellem hvor det ikke var økonomisk muligt. Så vi valgte at gå hen på restaurant Porto Grande tæt på Hotel Ladoga. Her fik jeg den lækreste tatar lavet på skrabet okseinderlår. Konsistensen er meget lækrere end den danske hakkede variant! Og prisen er rimelig. Kun 20 Zloty for en stor portion. Læg mærke til hvor flot maden er pyntet!
Lørdag aften spise vi i den russiske restaurant på skibet. Ole fik vildt og jeg fik stør med russisk champagne til. Et mindeværdigt måltid. Alene den helt klassiske ceromoni omkring åbningen af champagnen, var det hele værd! Senere gik vi hen i tavernen hvor vi mødte danskerne fra dagen før igen. Kl. 24.00 kom tjenerne med en flaske russisk champagne og jeg blev fejret på behørig vis.
Søndag var min fødselsdag og skulle bruges på ren afslapning. Så først var vi en tur på restaurant Columbus, hvor udsigten til floden er rigtigt god.

Betjeningen på dette sted er ikke særligt god, så efter en enkelt øl, gik vi ned til Odra Queen, båden man kan komme på havnerundfart med. Rundturen tager en times tid og der er masser at kigge på. Se mere her

Søndag aften spiste vi på restaurant Alt Stettin, der ligger i tilknytning til Hotel Victoria. Jeg fik kantareller og dyreryg, som jeg havde lovet mig selv til min fødselsdag. Dejlig mad, hyggelig og flot dekoreret restaurant, men priserne er lidt høje, specielt er vinene alt for dyre der. Vi kørte begge veje med vores nye polske ven, som er taxi-chauffør.

Mandag havde jeg planlagt at have tømmermænd - det er jo svært at undgå efter en rund fødselsdag...

Men mærkeligt nok havde jeg det fint. Men Ole havde ondt i maven. Så da vi skulle ud med bilen til autoglasfirmaet, så kørte jeg alene efter vores taxi-chauffør og tilbage igen i hans bil. Da jeg kom tilbage sad Ole sammen med nogle andre danskere, der havde et indgående kendskab til Stettin, så vi fik en masse gode tips. Desværre fik vi også smagt lidt rigeligt på de våde varer. Mest mig.

Vi spiste til aften på restaurant Colorado sammen med vores nye danske venner. Hyggeligt!

Tirsdag var det Alle Helgens dag - se mere her, så alle forretninger og mange restauranter var lukkede. Vi gik lidt rundt i byen og til sidst blev vi enige om at finde en taxi og køre ud og kigge på golfbanen.

Onsdag hentede vi bilen med den nye forrude i. Det kostede kun 960 DKK. I Danmark koster en forrude til vores bil 3.500!

Herefter kørte vi til Castorama og købte en håndklædevarmer. Det har vi ønsket os i mange år - men de er for dyre i Danmark. Vi gav lige omkring 1.000 for en kæmpestor model.

Vi spiste en hurtig frokost på Colorado og kl. 14.30 startede vi for at køre hele vejen hjem til Danmark. Vi havde valgt at køre den lange vej over Storebælt, fordi Gedser-Rostock sejlede på nød-sejlplan p.g.a. færge eftersyn. Vi havde et par kortere pauser undervejs, men vi var alligevel hjemme i Birkerød allerede kl. 23.30. Altså en tur på 9 timer. Okay, vi kørte også hurtigt i Tyskland. Det er svært at lade være med den bil...

 

,

 

Startside ] Op ] Hotel Ladoga ] Automekaniker ] Autoglasmester ] Optiker ] Restauranter ] Havnerundfart ] Golf ]

free counters

Tæller indsat d. 16/2-2010

 

Startside Op Nyheder Indhold Gæstebog Links

 

besøgende siden 07.01.2007 Hit Counter

  Send e-mail til webmaster med spørgsmål eller kommentarer om dette Web-sted.
Copyright © 1996 - 2011
Senest opdateret: 02-07-2011