Vi tog af sted igen i slutningen af
oktober 2003 - læs mere her. Vi tog med PolFerries fra København til Swinoujscie torsdag
aften, overnattede på Hotel Neptun i Stettin og tog samme vej tilbage søndag
aften. Vi trængte til at opleve noget nyt - og desuden havde vi hørt at det
var rigtigt billigt at gå til tandlæge, så det måtte Ole prøve. En rigtigt god
oplevelse. Se mere her
I efteråret 2005 var det blevet tid til et nyt besøg i Stettin. Denne
gang ville vi have bilen på værksted og måske nå at komme til optiker.
Læs mere her
Vinteren 2005-2006 sprang jeg ud i et større projekt. Min gamle Mercedes
190E var begyndt at ruste og trængte til at få lavet en del rust, herunder
nye forskærme samt en heloplakering. Derudover var der lidt knas med
automatgearkassen og styretøjet var slidt. Efter den positive oplevelse med
Ole's bil, var jeg ikke i tvivl om at jeg turde gøre forsøget med at
få den givet en ordentlig overhaling i Stettin. Det har jeg slet ikke
fortrudt! Det var som at få en ny bil! Og så kostede det kun 26.000 DKK.
Siden da har jeg hjulpet andre danskere derned med deres biler og har
slet ikke hørt noget negativt.
Så i slutningen af juni 2006 tog jeg derned med en god bekendt, som også
har en ældre Mercedes der trængte til en overhaling. Vi havde en dejlig
weekend i pragtfuldt vejr. Det var første gang at jeg var i Stettin i
rigtigt sommer vejr og det slog mig at byen er utroligt grøn, der er rigtigt
mange træer og parker.