www.thybo.net

Startside Op Nyheder Indhold Gæstebog Links

Tjekkiet

Bornholm ] Bulgarien ] Polen ] Portugal ] [ Tjekkiet ] Tyskland ]

Skiferie marts 99
Pinseferie maj 99
Tjekkisk øl

Op
Bornholm
Bulgarien
Polen
Portugal
Tjekkiet
Tyskland

Vores erfaringer med kør-selv-ferie i Tjekkiet 1999

Der er meget andet spændende i Tjekkiet end lige netop Prag, der er en dejlig by - Paris gå hjem :-)  - og som vi absolut må se igen - men der er så helt utroligt mange andre muligheder som turist.
Udenfor Prag er landet stadigt rimeligt uopdaget af turister - bortset fra nogle få østtyskere! Vi så kun få tyske biler og en enkelt hollandsk, når vi ser bort fra området omkring Prag.
Vi kan varmt anbefale at tage på bilferie!
Vejene er rimeligt gode - faktisk er de ikke værre end i Danmark. Og vejskiltningen er bedre - det er nemt at finde vej. Gode kort er billige og kan købes i selv den mindste flække. De små veje mangler dog hvide striber, så de kan være lidt vanskelige at køre på i mørke. Specielt for en dansker, der ikke er vant til bjergveje, hårnålesving og stigninger på 14% - og nogle gange mere på de små veje, det kræver det en vågen chauffør. Men næsten alt kan jo lade sig gøre hvis man har lidt mod på spændende oplevelser.
Der er som regel altid billigst i sidegaderne. Køb cigaretter og spiritus hos købmanden eller i de store supermarkeder; ved grænseovergangene er der altid dyrere. Benzin i Tjekkiet kostede i 1999 ca. 22 korunas (dkk. 4,75) (Tjek (fik du den) om de tager de kreditkort). De fleste tanke tager Visa-kort - men ikke alle - fandt vi ud af....
Tjekkerne er både nervøse og generte, hvis de ikke forstår turistens sprog, men efter lidt tid så tør de op. Vær flinke mod dem. Gør opmærksom på, at du er dansker, så bliver du behandlet helt anderledes og de er mere hjælpsomme. Tegnsprog virker over hele verden. Og humoren ligner vores.
Vi håber at vi med disse sider kan inspirere jer til en spændende ferie!
Helt ærligt - det er da' dejligt at føle sig som millionær når man er på ferie - eller?

Og her kommer et par nyttige links  

Guider i Prag

Busrejser-Prag

Birkerød, juli 2002
Jeg har fået disse kommentarer fra Mogens Kristensen, måske er der noget I kan bruge
Hej!
 
Jeg har med interesse læst jeres sider om Tjekkiet. Min kone og jeg har sammen med venner, familie, vore voksne børn osv. været i Tjekkiet mange gange, både med bus og "selvkørende". (Vi kører aldrig med bus mere)
Når vi besøger Prag, bor vi altid i Karlstejn. Vi har boet forskellige steder, bl.a. på Dagmar, men vi foretrækker Hotel Korona http://www.korunakarlstejn.cz/ hvor både spise,- og drikkevarer er billigere end på Dagmar. Når vi skal til Prag, går vi ned til stationen ca. 800 m. hvorfra vi tager toget til Smichow (forkert stavet) station. Herfra er de gode forbindelse til både metro, tram osv. En returbillet for 4 personer koster 155 CZK, og turen tager ca. 35 minutter. (køb altid en samlet billet for alle personer) (Overfor stationen er der en lille kiosk hvor der kan købes billige drikkevarer til den lange tur.)
Vi har tidligere købt billetter til undergrundsbanen som "enkeltbilletter" til 12 CZK, men da vi sidste år kom 5 minutter for sent med en sporvogn, kostede dette 4 x 400 CZK i bøde. I fremtiden køber vi altid 3 eller 7 dages kort som gælder til alle offentlige transportmidler i Prag ( 200/250  CZK)

 

Kender i http://www.travelguide.cz her er det meget let at finde overnatningsmuligheder og sammenligne priser og faciliteter.
 
Vi kan også anbefale at besøge områder omkring kurbyerne Karlovy Vary og Marianske Lazne (Karlsbad og Marienbad). Vi bor så i Becov nad Teplou som er placeret midt imellem de to kurbyer et hyggeligt familiehotel med et godt køkken og 900 CZK for et dobbeltværelse med morgenmad.
 
Gå ind på http://www.opel.de/ vælg routenplaner og tast hjemaddresse i startort (husk at vælge Dänemark) I zielort tastes  becov nad teplou og der vælges Tschechische Rep.
 
Med håbet om endnu mange oplevelser i Tjekkiet.
Mvh
Mogens Kristensen
 

Skiferie marts 99
Pinseferie maj 99
Tjekkisk øl

,

 

Startside ] Op ] Skiferie marts 99 ] Pinseferie maj 99 ] Tjekkisk øl ]

free counters

Tæller indsat d. 16/2-2010

 

Startside Op Nyheder Indhold Gæstebog Links

 

besøgende siden 07.01.2007 Hit Counter

  Send e-mail til webmaster med spørgsmål eller kommentarer om dette Web-sted.
Copyright © 1996 - 2011
Senest opdateret: 02-07-2011