|
| |
|
|
Det er Dræbersnegle år (2005)!
|
|
Et af denne sommers store agurketids-emner har
igen været dræbersneglen. Hver sommer siden 1997, hvor Bornholms
lokalradio omtalte dræbersneglen for første gang, har den været det mest
omtalte "vilde" dyr i Danmark.
Vi er nok heldige, for vi har aldrig set en
dræbersnegl i vores have. Måske er der ikke nogen i Birkerød? Men for et
par uger siden var vi "heldige" at se en ægte dræbersnegl, et sted i
nærheden af Græsted. Det er egentlig en ganske smuk skabning. Men det skal
man ikke lade sig narre af! Man skal i hvert fald ikke røre ved den - dens
slim er næsten umuligt at få vasket af! Vi fik fortalt at der var rigtigt
mange, og at man ved flere lejligheder havde set store "sneglebunker" på
den lokale vej, hvor de bil-dræbte snegle bliver fortæret af deres
artsfæller. En ganske blodtørstig adfærd, der både fremkalder afsky og
nysgerrighed!
Mødet med sneglene samt alle
avisskriverierne fik os gjort mere nysgerrige. En ting vi hæftede os ved
var at tudser tilsyneladende spiser små snegle og især snegleæg. Er det mon derfor vi ikke har
dræbersnegle i haven? Vi har nemlig rigtigt mange tudser.
Se mere her. Men faktisk havde vi ikke så mange i
år som de foregående år. (Er der nogen der udlægger sneglegift i området?)
Det måtte undersøges! Her kommer således
nogle helt private observationer, samlet sammen ved søgning på Internettet,
sammenholdt med de avisartikler vi havde klippet ud.
|
|
|
 |
|
Hvor kommer den fra?
Den spanske skovsnegl, den
iberiske skovsnegl, dræbersneglen, eller som man kalder den i Sverige og
Norge "mordersneglen" (Mördarsnigel),
er alle navne på den samme snegl med det latinske navn Arion
lusitanicus.
Dræbersneglen blev
fundet første gang i Danmark ved Frederiksdal ved Furesøen i 1991.
Sneglen er formentlig vandret nordpå via
transport af planter.
Den optræder talrigt!
Det mest karakteristiske for dræbersneglen
er, at den kan forekomme i meget tætte koncentrationer,
undertiden i tusinder. Så hvis du pludselig har rigtigt mange
snegle er det nok dræbersnegle!
|
|
Hvordan ser den ud?
Udseendet af sneglen er mindre
karakteristisk, men den kan beskrives som en
middelstor, smudsigbrun skovsnegl med mørke, grå eller sågar sorte krybefødder, hoveder og følehorn. Farven, der normalt er mat, udvasket
eller bleget, kan
variere fra rødlig, orangegul over brunrød til mørkebrun. De ganske unge
snegle er lyse. Normalt har de unge snegle et tydeligt mørkt bånd på
siden. Over dette bånd er der ofte et smalt, lyst, orange felt. I sjældne
tilfælde er hele ryggen orange. Striben hos ungerne af Spansk Skovsnegl
kan ofte også anes på de voksne.
|
 |
|
Slimet fætter!
Slimen er meget sej - meget sejere end hos
almindelige skovsnegle og kan være
svær at vaske af. Det frarådes at spise grøntsager med snegleslim på.
Slimen kan indeholde mange bakterier, bl.a. kolibakterier. Brug derfor
handsker, når sneglene indsamles.
Størrelsen på den kønsmodne snegl er mellem 7 og 15 cm.
|
 |
|
Formerer sig meget voldsomt!
Den har en såkaldt udvidet æggeleder, så den
kan lægge mange æg. Tallet ligger nok på 300-400 æg/år. Til sammenligning; Vinbjergsnegle lægger 50-70 æg pr. år.
Antallet af æg siger dog langt fra alt, idet
antallet af kønsmodne snegle også afhænger af dødeligheden blandt æg og unge
snegle. I tørkeperioder er dødeligheden meget høj.
De lærde gætter på at en dræbersnegl højst kan blive
til 100 snegle i løbet af en sæson og det kun under særlig gunstige vilkår!
Men det er da også et anseligt antal.
Pas på!
Det er altid en god idé at være
forsigtig med de planter, man planter i sin have, især planter med ukendt
oprindelse, f.eks. i forbindelse med plantebytte. Det tilrådes at skylle
rødderne fri for jord. Huske at opsamle vand og jord, så eventuelle snegle
og snegleæg ikke spredes på denne måde.
For at undgå at få sneglen ind i urtehaven
kan det anbefales at holde jorden løs i overfladen og at træde jorden
sammen, når kartoflerne er gravet op. Mange planterester i haven fremmer
sneglenes levevilkår. Brug lukkede i stedet for åbne kompostbeholdere, men
sørg for tilstrækkelig lufttilførsel. I lukkede beholdere kan sneglene
holdes ude.
Kan
den klare hårde vintre?
Mange snegle dør ved langvarig sommertørke
eller hård vinterfrost. Det gælder især i lange sammenhængende
perioder med barfrost uden snedække, hvor jorden fryser i større
dybde end normalt. Kulde kan dog ikke udrydde sneglen. Tilstrækkelig mange
vil overleve til, at de under gunstige betingelser hurtigt kan blive til
store populationer. I denne forbindelse sker der helt sikkert samtidig en
udvælgelse, hvor de mest kuldetålende overlever. Vinterkulde er
sandsynligvis ikke tilstrækkelig til at udrydde arten på nogen som helst
lokalitet i Danmark. I det bjergrige Østrig kendes arten fra ganske
højtliggende lokaliteter.
Hvor bor den?
Sneglene foretrækker steder med naturlige
skjul, f.eks. grov klumpet jord med mange hulrum, hvor de søger
ned i dagtimerne og under tørkeperioder. Sneglene er normalt nataktive,
men træffes dog også om dagen i regnvejr. I tørkeperioder
opholder den sig under genstande på jorden, eller nede i jorden.
Fødegrundlaget er ikke noget problem, for snegle er altædende,
og stort set alle typer planter, ja selv de nedre blade på småtræer, kan bruges. Nogle snegle æder fortrinsvis blade, der
er under delvis henfald. Den iberiske skovsnegl
foretrækker at søge føde i fugtige områder. Den optræder gerne på
åbne arealer med lav plantevækst samt i urte- og prydhaver. Sneglen
tiltrækkes blandt andet af en række stærkt duftende planter, som
f.eks. krydderurter, løg og tagetes. Sneglen foretrækker bløde
plantedele.
Hvad spiser
den?
Snegle har let ved at skaffe sig kulhydrater,
men vanskeligere ved at skaffe sig kvælstofkilder som protein og
aminosyrer. Derfor vil planter af ærtefamilien være særlig gode
fødeplanter, som vil medføre stor ægproduktion. Snegle benytter lugtesansen til at finde føde,
og Spansk Skovsnegl tiltrækkes især af stærke lugte. Den æder
f.eks. hundeekskrementer og døde dyr, og foretrækker planter med
stærk duft frem for andre planter, idet f.eks. løg,
krydderurter, tagetes mv. ædes før grøn salat. Man har påvist, at hvis sneglene får adgang
til Tagetes eller grøn salat, øges sneglenes appetit for andre
planter. Det er altså en dårlig idé at plante salat
mellem prydplanterne, som det ellers er blevet foreslået - for
netop at lokke sneglen væk fra blomsterplanterne. Derimod
mindskedes sneglens appetit for andre planter, hvis den havde
adgang til mælkebøtter og hestebønner, men så formerer
den sig nok bedre. Om foråret er dens favorit påskeliljer. I
øvrigt forgriber den sig på georginer, stedmoderblomster, rosers
blomster og rhododendron-blomster
Sneglegnav kan ofte kendes på, at bladnerverne
sidder tilbage som et fint netværk. Desuden fremkalder
raspetungen skrå sårkanter, ofte med brunt korkvæv. Det kan
studeres med en lup. Bidende insekter medfører derimod lige
sårkanter. I rodfrugter og svampe laver sneglene store gruber.
Også de glinsende slimlag afslører sneglen.
Snegle betragtes normalt som nyttedyr, der er vigtige for nedbrydningen og
omsætningen af dødt organisk materiale. Men da dræbersnegle ofte
forekommer i et meget stort antal, kan de forårsage store skader både i
haver og på afgrøder - og betragtes derfor af mange som skadedyr.
Der er set eksempler på at dræbersnegle på kort tid har ødelagt en hel
kartoffelmark.
Har
jeg dræbersnegle i haven?
Findes dræbersneglene i din have, er du ikke i
tvivl. Køkkenhaven
eller det, der er tilbage af den taler sit tydelige
sprog.
At komme dem helt til livs er ren ønsketænkning. Det er
ganske enkelt for urealistisk. Husk, at det er
nødvendigt at koordinere indsatsen med naboerne, hvis I for alvor skal
problemet til livs. Hvis man først har sneglen i
sin have, gælder det fortsat om ikke at skabe gode muligheder for
sneglene.
Først og fremmest skal sneglene
indsamles og aflives. Brug ikke gift, da dette under alle
omstændigheder også vil gå ud over andre dyr, bl.a. frøer og tudser,
som er med til at reducere bestanden af snegle, da de lever af
snegleæg. Sneglene kan ikke udryddes ved hjælp af sneglegift, for
nye vil blive ved med at dukke op, når giftvirkningen er forsvundet.
|
|
Livscyklus for Dræbersnegle:
Dræbersneglene overvintrer
nedgravet i kompostbunker og lignende. De overvintrende individer kan have
en størrelse fra 1 cm helt op til næsten kønsmodne dyr. Fra februar/marts kommer de små larver frem igen og begynder at æde, men
oftest lægger man først mærke til dem i juni/juli, når de er blevet
større. De snegle, der overvintrer som næsten
kønsmodne, begynder allerede i maj at lægge deres første æg, efter at de
er kommet frem i marts/april/maj. Men den største formering sker først hen på
sommeren (fra juli) og i efteråret. Man antager, at
dræbersneglen kun har 1 generation om året, men måske kan den
undertiden nå to generationer. Dette ville være en meget vigtig
faktor, som kunne forklare dens masseforekomst.
|
| Sneglene er hermafroditter og lægger i
løbet af sit liv ca. 400 æg. Æggene lægges i hulrum i jorden, under blade
eller i kompost- og affaldsbunker. Æggene, der er mælkehvide, kugleformede
og med en diameter på 3-4 mm, klækkes om sommeren efter 1 - 2 uger. De
starter med at være glasklare men bliver efter få dage mælkehvide.
Snegleæggene ædes af dyr som pindsvin, grævling, andefugle, rovsnegle,
løbebiller, frøer og tudser. |
|
 |
|
|
Udviklingen fra æg til voksen tager 4-5 uger i
sommerperioden, hvilket vil sige, at der om sommeren og efteråret findes
både meget store voksne og meget små nyklækkede snegle. I køligt vejr kan
der gå helt op til 2 måneder før æggene klækkes. De nyklækkede unger er
hvide. Allerede efter 5 uger er sneglen kønsmoden. De voksne, kønsmodne snegle dør fra
midten af oktober til sidst i oktober, hvor det bliver rigtig koldt om
natten,
og den nye generation overvintrer gravet ned i
jorden, i kompostbunker o. lign. Æggene indeholder over 80% vand, og tørrer let
ud. Omvendt dør æggene også i ekstrem fugtig jord. Det er aldrig blevet påvist, at
dræbersneglen kan overvintre som æg i Danmark.
|
|
Naturlige fjender
Udover mennesket har Spansk Skovsnegl ikke mange
naturlige fjender i Danmark. Derfor er det vigtigt, at
der er plads til de naturlige fjender i haven! Det gælder:
Andre former af
snegle spiser æggene.
Skrubtudser, spiser både æg og små snegle.
Fugle og nogle ænder
spiser små dræbersnegle. Man kunne f.eks. overveje at
holde ænder i haven? Mange vil måske mene, at ænder - og deres
efterladenskaber - ikke er sagen i en villahave. Men har du mod
på projektet, kan de forhadte snegle forvandles til lækker
andesteg! Det er dog ikke alle ænder der spiser dræbersnegle -
nogle ænder æder havens planter før sneglene. Moskus-ænder,
Khaki Cambell-ænder og indiske løbeænder skulle være de
flittigste snegleædere.
I øvrigt spiser både pindsvin og grævling
snegle hvis de er sultne!
Tag problemet i opløbet
Det er en ubehagelig tjans at bekæmpe
dræbersnegle.
Ingen steder, hvor Spansk Skovsnegl har etableret sig, er den blevet
udryddet. Man skal nok indstille sig på, at det er kan være svært at
komme dem helt til livs. Derimod kan man gøre meget for at holde dem
nede, så køkkenhaven ikke bliver et festmåltid for sneglene men derimod
for en selv. Men jo tidligere på sæsonen du sætter ind, desto
lettere slipper du fra opgaven. Jo mindre sneglene er, jo mere følsomme
er de nemlig over for bekæmpelsesmidler. Og jo færre snegle der når at
lægge æg, jo mindre bliver problemet senere på sommeren.
|
|
Bekæmpelse af
sneglene
Der er tre typer
metoder
|
 |
Der er flere mekaniske metoder
-
Indsamling er det eneste rigtige hvis man vil begrænse
antallet af Spansk Skovsnegl uden at skade andre
levende væsener i haven.
Da sneglene er nataktive, er
det bedst at samle snegle sent om aftenen eller tidligt om morgenen.
For at
lette indsamlingen kan man starte med at lede ved
deres yndlingsopholdssteder - f.eks.
under hækken, i kompostbunken og på andre beskyttede
steder
hvor der er fugtigt. Her
udlægger man
brædder, rabarberblade eller
våde sække og gammelt frugt
eller opblødte hundekiks for at
tiltrække, og på den måde skabe et tiltrækkende skjul for
sneglene, hvor de er nemme at få fast i
og derefter kan man indsamle sneglene. Gemmesteder og fælder skal tilses
dagligt og sneglene og eventuelle æg indsamles.
-
Hvis man ikke har så mange dræbersnegle kan man vælge
at gå rundt og drysse dem med fint salt fra en
saltbøsse. Aflivede snegle tiltrækker andre
dræbersnegle, så de næste snegle bliver lettere at
fange! Dog risikerer man også at tiltrække naboens
snegle. Vil man undgå dette skal de døde snegle graves
ned eller smides ud.
-
Den hurtigste måde at aflive dem på er ved at hælde
kogende vand over. For at være sikker på at de dør, er
det bedst at aflive små portioner snegle ad gangen.
-
Endelig kan man kan klippe dem over. Aflivede snegle
tiltrækker andre dræbersnegle, så de næste snegle
bliver lettere af fange! Dog risikerer man også at
tiltrække naboens snegle. Vil man undgå dette skal de
døde snegle graves ned. Husk at bruge handsker ved indsamlingen, idet
dræbersneglens slim er meget genstridigt og svært at
vaske af hænderne igen.
-
Snegle tåler ikke kaffe! Vores bedstemødre brugte
kaffegrums til at holde snegle borte. Nu viser
amerikansk forskning, at det virker. Mange lægger
kaffegrums i bedene med grøntsager. Det holder
snegle væk.
|
- Snegle elsker øl, så
en plastspand med lidt øl i bunden er også effektivt.
De er så
vilde med øl, at de går lige i en fælde, når blot den er fyldt
med velduftende øl. Du kan fange sneglene i et syltetøjsglas, der er gravet ned
i jorden. Sneglefælder kan også bestå i en mælkekarton med en sjat
øl i bunden. Husk blot, at glassets kant skal
stikke 1-2 cm op over jordoverfladen. Ellers risikerer du, at
havens nyttige smådyr også falder i og drukner. Har du mange
snegle, skal fælderne tilses og tømmes ofte. Øllet skal skiftes
cirka hvert andet døgn for at bevare duften.
|
 |
|
Biologisk
bekæmpelse
Nematoder er parasitiske rundorme, der bruges til biologisk bekæmpelse af
snegle. De mikroskopiske små nematoder leveres i deres tredje larvestadie
i en pakke ler og skal anvendes inden for en uge. Lerklumpen opløses i
vand og udvandes i jorden og på sneglene i det inficerede område.
Da nematoderne ikke tåler UV-lys, skal behandlingen foregå i skumringen,
hvilket også gør det nemmere at vande direkte ud på sneglene. Jorden på
det inficerede område skal endvidere være fugtig før behandlingen – og
holdes fugtig i ca. 2 uger efter, da nematoderne er følsomme overfor
udtørring.
Da nematoder skal bruge snegle til at lægge deres æg i, opsøger og
angriber de snegle ved at trænge ind i dem. Derefter frigiver de en
bakterie, som de selv skal leve af, men sneglen derimod dør efter ca. 2
uger som følge af, at bakterien opformerer sig. Efter at sneglen er død,
spredes en ny generation af nematodelarver ud i jorden og ud til de
artsfæller der æder af den døde snegl. Disse artsfæller smittes med
nematodelarverne og dør efter ca. 2 uger. Virkningen er derfor
selvforstærkende.
Forsøg har dog kun haft en spredt effekt. Med det store antal snegle der
forekommer i nogle områder, skal den lidt besværlige procedure nok
gentages et par gange i løbet af sommeren. Det er endvidere meget vigtigt,
at vande nematoderne direkte ud på sneglene, da dette menes at have en
bedre og hurtigere effekt. Man kan evt. samle dræbersnegle ind i en spand,
vande dem med nematoder, og så sætte dem ud igen. På denne måde er man
mere sikker på, at nogle af dræbersneglene inficeres. Nematoderne er
værtsspecifikke, dvs. at de kun angriber snegle – og er således ufarlige
for andre dyr. De findes i øvrigt naturligt i jorden, blot ikke i så stort
et antal, at de har en mærkbar effekt på antallet af dræbersnegle.
Nematoder forhandles bl.a. i gartnerier og havecentre under navnet
”Nemaslug” og koster ca. 400 kr. til bekæmpelse af en parcelhusgrund.
Læs
mere her
|
Kemisk
bekæmpelseKemisk
bekæmpelse bør kun bruges når ALT andet ikke er nok!
Det forholdsvis nye
sneglemiddel Ferramol
Sneglestop,
der et
biologisk nedbrydeligt sneglemiddel, er baseret på 1%
jernfosfat og nedbrydes til
næringsstofferne jern og
fosfat,
der er naturligt
forekommende i jorden. Sneglestop er ikke
skadeligt for pattedyr, bier, vandlevende organismer,
regnorme og mikrobielle processer i jorden.
Men det
tager desværre flere af sneglenes naturlige
fjender med i købet, fx glanssneglen, der spiser
dræbersneglens æg.
Meget tyder på at tudser også ryger med i købet!
Læg en ring af det lyseblå Ferramol omkring de steder,
hvor sneglene sandsynligvis opholder sig, fx rundt om
kompostbunken. Når sneglene spiser Ferramol, holder de
op med at indtage føde og trækker sig tilbage under
jorden, hvor de dør. Gentag behandlingen med et par
ugers mellemrum. Ferramol er godkendt til økologisk
dyrkning og nedbrydes naturligt. til Det er en god ide at
behandle med Ferramol i efteråret samt allerede i
marts/april/maj, da de små sneglestadier er meget
modtagelige.
Ferramol sneglestop er
forholdsvis dyrt og forhandles i 5, 10 og 25 kg sække.
Man kan eventuelt gå sammen med naboerne eller evt.
alle husene i en kolonihaveforening. At komme sneglene
til livs kræver nemlig en indsats fra alle, ellers
indvandrer sneglene bare fra de haver, hvor der ikke
bliver gjort noget.
|
|
