www.thybo.net

Startside Op Nyheder Indhold Gæstebog Links

Dræbersnegle

Baghaven ] Forhaven ] Blomster ] Fisk ] Vandplanter ] Tudser og frøer ] [ Dræbersnegle ] Fiskehejre ] Vinter ] Gode råd ] Galleri ] Links ]

Op
Baghaven
Forhaven
Blomster
Fisk
Vandplanter
Tudser og frøer
Dræbersnegle
Fiskehejre
Vinter
Gode råd
Galleri
Links

 

Det er Dræbersnegle år (2005)!

Et af denne sommers store agurketids-emner har igen været dræbersneglen. Hver sommer siden 1997, hvor Bornholms lokalradio omtalte dræbersneglen for første gang, har den været det mest omtalte "vilde" dyr i Danmark.

Vi er nok heldige, for vi har aldrig set en dræbersnegl i vores have. Måske er der ikke nogen i Birkerød? Men for et par uger siden var vi "heldige" at se en ægte dræbersnegl, et sted i nærheden af Græsted. Det er egentlig en ganske smuk skabning. Men det skal man ikke lade sig narre af! Man skal i hvert fald ikke røre ved den - dens slim er næsten umuligt at få vasket af! Vi fik fortalt at der var rigtigt mange, og at man ved flere lejligheder havde set store "sneglebunker" på den lokale vej, hvor de bil-dræbte snegle bliver fortæret af deres artsfæller. En ganske blodtørstig adfærd, der både fremkalder afsky og nysgerrighed!

Mødet med sneglene samt alle avisskriverierne fik os gjort mere nysgerrige. En ting vi hæftede os ved var at tudser tilsyneladende spiser små snegle og især snegleæg. Er det mon derfor vi ikke har dræbersnegle i haven? Vi har nemlig rigtigt mange tudser. Se mere her. Men faktisk havde vi ikke så mange i år som de foregående år. (Er der nogen der udlægger sneglegift i området?)

Det måtte undersøges! Her kommer således nogle helt private observationer, samlet sammen ved søgning på Internettet, sammenholdt med de avisartikler vi havde klippet ud.

Hvor kommer den fra?

Den spanske skovsnegl, den iberiske skovsnegl, dræbersneglen, eller som man kalder den i Sverige og Norge "mordersneglen" (Mördarsnigel), er alle navne på den samme snegl med det latinske navn Arion lusitanicus.

Dræbersneglen blev fundet første gang i Danmark ved Frederiksdal ved Furesøen i 1991. Sneglen er formentlig vandret nordpå via transport af planter.

Den optræder talrigt!

Det mest karakteristiske for dræbersneglen er, at den kan forekomme i meget tætte koncentrationer, undertiden i tusinder. Så hvis du pludselig har rigtigt mange snegle er det nok dræbersnegle!

 

Hvordan ser den ud?

Udseendet af sneglen er mindre karakteristisk, men den kan beskrives som en middelstor, smudsigbrun skovsnegl med mørke, grå eller sågar sorte krybefødder, hoveder og følehorn. Farven, der normalt er mat, udvasket eller bleget, kan variere fra rødlig, orangegul over brunrød til mørkebrun. De ganske unge snegle er lyse. Normalt har de unge snegle et tydeligt mørkt bånd på siden. Over dette bånd er der ofte et smalt, lyst, orange felt. I sjældne tilfælde er hele ryggen orange. Striben hos ungerne af Spansk Skovsnegl kan ofte også anes på de voksne.

 

Slimet fætter!

Slimen er meget sej - meget sejere end hos almindelige skovsnegle og kan være svær at vaske af. Det frarådes at spise grøntsager med snegleslim på. Slimen kan indeholde mange bakterier, bl.a. kolibakterier. Brug derfor handsker, når sneglene indsamles. Størrelsen på den kønsmodne snegl er mellem 7 og 15 cm.

 

Formerer sig meget voldsomt!

Den har en såkaldt udvidet æggeleder, så den kan lægge mange æg. Tallet ligger nok på 300-400 æg/år. Til sammenligning; Vinbjergsnegle lægger 50-70 æg pr. år. Antallet af æg siger dog langt fra alt, idet antallet af kønsmodne snegle også afhænger af dødeligheden blandt æg og unge snegle. I tørkeperioder er dødeligheden meget høj. De lærde gætter på at en dræbersnegl højst kan blive til 100 snegle i løbet af en sæson og det kun under særlig gunstige vilkår! Men det er da også et anseligt antal.

Pas på!

Det er altid en god idé at være forsigtig med de planter, man planter i sin have, især planter med ukendt oprindelse, f.eks. i forbindelse med plantebytte. Det tilrådes at skylle rødderne fri for jord. Huske at opsamle vand og jord, så eventuelle snegle og snegleæg ikke spredes på denne måde.

For at undgå at få sneglen ind i urtehaven kan det anbefales at holde jorden løs i overfladen og at træde jorden sammen, når kartoflerne er gravet op. Mange planterester i haven fremmer sneglenes levevilkår. Brug lukkede i stedet for åbne kompostbeholdere, men sørg for tilstrækkelig lufttilførsel. I lukkede beholdere kan sneglene holdes ude. 

Kan den klare hårde vintre?

Mange snegle dør ved langvarig sommertørke eller hård vinterfrost. Det gælder især i lange sammenhængende perioder med barfrost uden snedække, hvor jorden fryser i større dybde end normalt. Kulde kan dog ikke udrydde sneglen. Tilstrækkelig mange vil overleve til, at de under gunstige betingelser hurtigt kan blive til store populationer. I denne forbindelse sker der helt sikkert samtidig en udvælgelse, hvor de mest kuldetålende overlever. Vinterkulde er sandsynligvis ikke tilstrækkelig til at udrydde arten på nogen som helst lokalitet i Danmark. I det bjergrige Østrig kendes arten fra ganske højtliggende lokaliteter.

Hvor bor den?

Sneglene foretrækker steder med naturlige skjul, f.eks. grov klumpet jord med mange hulrum, hvor de søger ned i dagtimerne og under tørkeperioder. Sneglene er normalt nataktive, men træffes dog også om dagen i regnvejr. I tørkeperioder opholder den sig under genstande på jorden, eller nede i jorden. Fødegrundlaget er ikke noget problem, for snegle er altædende, og stort set alle typer planter, ja selv de nedre blade på småtræer, kan bruges. Nogle snegle æder fortrinsvis blade, der er under delvis henfald. Den iberiske skovsnegl foretrækker at søge føde i fugtige områder. Den optræder gerne på åbne arealer med lav plantevækst samt i urte- og prydhaver. Sneglen tiltrækkes blandt andet af en række stærkt duftende planter, som f.eks. krydderurter, løg og tagetes. Sneglen foretrækker bløde plantedele.

Hvad spiser den?

Snegle har let ved at skaffe sig kulhydrater, men vanskeligere ved at skaffe sig kvælstofkilder som protein og aminosyrer. Derfor vil planter af ærtefamilien være særlig gode fødeplanter, som vil medføre stor ægproduktion. Snegle benytter lugtesansen til at finde føde, og Spansk Skovsnegl tiltrækkes især af stærke lugte. Den æder f.eks. hundeekskrementer og døde dyr, og foretrækker planter med stærk duft frem for andre planter, idet f.eks. løg, krydderurter, tagetes mv. ædes før grøn salat. Man har påvist, at hvis sneglene får adgang til Tagetes eller grøn salat, øges sneglenes appetit for andre planter. Det er altså en dårlig idé at plante salat mellem prydplanterne, som det ellers er blevet foreslået - for netop at lokke sneglen væk fra blomsterplanterne. Derimod mindskedes sneglens appetit for andre planter, hvis den havde adgang til mælkebøtter og hestebønner, men så formerer den sig nok bedre. Om foråret er dens favorit påskeliljer. I øvrigt forgriber den sig på georginer, stedmoderblomster, rosers blomster og rhododendron-blomster

Sneglegnav kan ofte kendes på, at bladnerverne sidder tilbage som et fint netværk. Desuden fremkalder raspetungen skrå sårkanter, ofte med brunt korkvæv. Det kan studeres med en lup. Bidende insekter medfører derimod lige sårkanter. I rodfrugter og svampe laver sneglene store gruber. Også de glinsende slimlag afslører sneglen.

Snegle betragtes normalt som nyttedyr, der er vigtige for nedbrydningen og omsætningen af dødt organisk materiale. Men da dræbersnegle ofte forekommer i et meget stort antal, kan de forårsage store skader både i haver og på afgrøder - og betragtes derfor af mange som skadedyr. Der er set eksempler på at dræbersnegle på kort tid har ødelagt en hel kartoffelmark.

Har jeg dræbersnegle i haven?

Findes dræbersneglene i din have, er du ikke i tvivl. Køkkenhaven eller det, der er tilbage af den taler sit tydelige sprog. At komme dem helt til livs er ren ønsketænkning. Det er ganske enkelt for urealistisk. Husk, at det er nødvendigt at koordinere indsatsen med naboerne, hvis I for alvor skal problemet til livs. Hvis man først har sneglen i sin have, gælder det fortsat om ikke at skabe gode muligheder for sneglene.

Først og fremmest skal sneglene indsamles og aflives. Brug ikke gift, da dette under alle omstændigheder også vil gå ud over andre dyr, bl.a. frøer og tudser, som er med til at reducere bestanden af snegle, da de lever af snegleæg. Sneglene kan ikke udryddes ved hjælp af sneglegift, for nye vil blive ved med at dukke op, når giftvirkningen er forsvundet.

 

Livscyklus for Dræbersnegle:


Dræbersneglene overvintrer nedgravet i kompostbunker og lignende. De overvintrende individer kan have en størrelse fra 1 cm helt op til næsten kønsmodne dyr. Fra februar/marts kommer de små larver frem igen og begynder at æde, men oftest lægger man først mærke til dem i juni/juli, når de er blevet større. De snegle, der overvintrer som næsten kønsmodne, begynder allerede i maj at lægge deres første æg, efter at de er kommet frem i marts/april/maj. Men den største formering sker først hen på sommeren (fra juli) og i efteråret. Man antager, at dræbersneglen kun har 1 generation om året, men måske kan den undertiden nå to generationer. Dette ville være en meget vigtig faktor, som kunne forklare dens masseforekomst.

 

Sneglene er hermafroditter og lægger i løbet af sit liv ca. 400 æg. Æggene lægges i hulrum i jorden, under blade eller i kompost- og affaldsbunker. Æggene, der er mælkehvide, kugleformede og med en diameter på 3-4 mm, klækkes om sommeren efter 1 - 2 uger. De starter med at være glasklare men bliver efter få dage mælkehvide. Snegleæggene ædes af dyr som pindsvin, grævling, andefugle, rovsnegle, løbebiller, frøer og tudser.

Udviklingen fra æg til voksen tager 4-5 uger i sommerperioden, hvilket vil sige, at der om sommeren og efteråret findes både meget store voksne og meget små nyklækkede snegle. I køligt vejr kan der gå helt op til 2 måneder før æggene klækkes. De nyklækkede unger er hvide. Allerede efter 5 uger er sneglen kønsmoden. De voksne, kønsmodne snegle dør fra midten af oktober til sidst i oktober, hvor det bliver rigtig koldt om natten, og den nye generation overvintrer gravet ned i jorden, i kompostbunker o. lign. Æggene indeholder over 80% vand, og tørrer let ud. Omvendt dør æggene også i ekstrem fugtig jord. Det er aldrig blevet påvist, at dræbersneglen kan overvintre som æg i Danmark. 

 

Naturlige fjender
Udover mennesket har Spansk Skovsnegl ikke mange naturlige fjender i Danmark. Derfor er det vigtigt, at der er plads til de naturlige fjender i haven! Det gælder:

Andre former af snegle spiser æggene.

Skrubtudser, spiser både æg og små snegle.

Fugle og nogle ænder spiser små dræbersnegle. Man kunne f.eks. overveje at holde ænder i haven? Mange vil måske mene, at ænder - og deres efterladenskaber - ikke er sagen i en villahave. Men har du mod på projektet, kan de forhadte snegle forvandles til lækker andesteg! Det er dog ikke alle ænder der spiser dræbersnegle - nogle ænder æder havens planter før sneglene. Moskus-ænder, Khaki Cambell-ænder og indiske løbeænder skulle være de flittigste snegleædere.

I øvrigt spiser både pindsvin og grævling snegle hvis de er sultne!

Tag problemet i opløbet
Det er en ubehagelig tjans at bekæmpe dræbersnegle. Ingen steder, hvor Spansk Skovsnegl har etableret sig, er den blevet udryddet. Man skal nok indstille sig på, at det er kan være svært at komme dem helt til livs. Derimod kan man gøre meget for at holde dem nede, så køkkenhaven ikke bliver et festmåltid for sneglene men derimod for en selv. Men jo tidligere på sæsonen du sætter ind, desto lettere slipper du fra opgaven. Jo mindre sneglene er, jo mere følsomme er de nemlig over for bekæmpelsesmidler. Og jo færre snegle der når at lægge æg, jo mindre bliver problemet senere på sommeren.

Bekæmpelse af sneglene

Der er tre typer metoder

 

Der er flere mekaniske metoder
  • Indsamling er det eneste rigtige hvis man vil begrænse antallet af Spansk Skovsnegl uden at skade andre levende væsener i haven. Da sneglene er nataktive, er det bedst at samle snegle sent om aftenen eller tidligt om morgenen. For at lette indsamlingen kan man starte med at lede ved deres yndlingsopholdssteder - f.eks. under hækken, i kompostbunken og på andre beskyttede steder hvor der er fugtigt. Her udlægger man brædder, rabarberblade eller våde sække og gammelt frugt eller opblødte hundekiks for at tiltrække, og på den måde skabe et tiltrækkende skjul for sneglene, hvor de er nemme at få fast i og derefter kan man indsamle sneglene. Gemmesteder og fælder skal tilses dagligt og sneglene og eventuelle æg indsamles.

  • Hvis man ikke har så mange dræbersnegle kan man vælge at gå rundt og drysse dem med fint salt fra en saltbøsse. Aflivede snegle tiltrækker andre dræbersnegle, så de næste snegle bliver lettere at fange! Dog risikerer man også at tiltrække naboens snegle. Vil man undgå dette skal de døde snegle graves ned eller smides ud.

  • Den hurtigste måde at aflive dem på er ved at hælde kogende vand over. For at være sikker på at de dør, er det bedst at aflive små portioner snegle ad gangen.

  • Endelig kan man kan klippe dem over. Aflivede snegle tiltrækker andre dræbersnegle, så de næste snegle bliver lettere af fange! Dog risikerer man også at tiltrække naboens snegle. Vil man undgå dette skal de døde snegle graves ned. Husk at bruge handsker ved indsamlingen, idet dræbersneglens slim er meget genstridigt og svært at vaske af hænderne igen.  

  • Snegle tåler ikke kaffe! Vores bedstemødre brugte kaffegrums til at holde snegle borte. Nu viser amerikansk forskning, at det virker. Mange lægger kaffegrums i bedene med grøntsager. Det holder snegle væk.

  • Snegle elsker øl, så en plastspand med lidt øl i bunden er også effektivt. De er så vilde med øl, at de går lige i en fælde, når blot den er fyldt med velduftende øl. Du kan fange sneglene i et syltetøjsglas, der er gravet ned i jorden. Sneglefælder kan også bestå i en mælkekarton med en sjat øl i bunden. Husk blot, at glassets kant skal stikke 1-2 cm op over jordoverfladen. Ellers risikerer du, at havens nyttige smådyr også falder i og drukner. Har du mange snegle, skal fælderne tilses og tømmes ofte. Øllet skal skiftes cirka hvert andet døgn for at bevare duften.  
Biologisk bekæmpelse


Nematoder er parasitiske rundorme, der bruges til biologisk bekæmpelse af snegle. De mikroskopiske små nematoder leveres i deres tredje larvestadie i en pakke ler og skal anvendes inden for en uge. Lerklumpen opløses i vand og udvandes i jorden og på sneglene i det inficerede område.
Da nematoderne ikke tåler UV-lys, skal behandlingen foregå i skumringen, hvilket også gør det nemmere at vande direkte ud på sneglene. Jorden på det inficerede område skal endvidere være fugtig før behandlingen – og holdes fugtig i ca. 2 uger efter, da nematoderne er følsomme overfor udtørring.
Da nematoder skal bruge snegle til at lægge deres æg i, opsøger og angriber de snegle ved at trænge ind i dem. Derefter frigiver de en bakterie, som de selv skal leve af, men sneglen derimod dør efter ca. 2 uger som følge af, at bakterien opformerer sig. Efter at sneglen er død, spredes en ny generation af nematodelarver ud i jorden og ud til de artsfæller der æder af den døde snegl. Disse artsfæller smittes med nematodelarverne og dør efter ca. 2 uger. Virkningen er derfor selvforstærkende.
Forsøg har dog kun haft en spredt effekt. Med det store antal snegle der forekommer i nogle områder, skal den lidt besværlige procedure nok gentages et par gange i løbet af sommeren. Det er endvidere meget vigtigt, at vande nematoderne direkte ud på sneglene, da dette menes at have en bedre og hurtigere effekt. Man kan evt. samle dræbersnegle ind i en spand, vande dem med nematoder, og så sætte dem ud igen. På denne måde er man mere sikker på, at nogle af dræbersneglene inficeres. Nematoderne er værtsspecifikke, dvs. at de kun angriber snegle – og er således ufarlige for andre dyr. De findes i øvrigt naturligt i jorden, blot ikke i så stort et antal, at de har en mærkbar effekt på antallet af dræbersnegle. Nematoder forhandles bl.a. i gartnerier og havecentre under navnet ”Nemaslug” og koster ca. 400 kr. til bekæmpelse af en parcelhusgrund.

Læs mere her
 

Kemisk bekæmpelse

Kemisk bekæmpelse bør kun bruges når ALT andet ikke er nok!

Det forholdsvis nye sneglemiddel Ferramol Sneglestop, der et biologisk nedbrydeligt sneglemiddel, er baseret på 1%  jernfosfat og nedbrydes til næringsstofferne jern og fosfat, der er naturligt forekommende i jorden.  Sneglestop er ikke skadeligt for pattedyr, bier, vandlevende organismer, regnorme og mikrobielle processer i jorden.

Men det tager desværre flere af sneglenes naturlige fjender med i købet, fx glanssneglen, der spiser dræbersneglens æg. Meget tyder på at tudser også ryger med i købet!

Læg en ring af det lyseblå Ferramol omkring de steder, hvor sneglene sandsynligvis opholder sig, fx rundt om kompostbunken. Når sneglene spiser Ferramol, holder de op med at indtage føde og trækker sig tilbage under jorden, hvor de dør. Gentag behandlingen med et par ugers mellemrum. Ferramol er godkendt til økologisk dyrkning og nedbrydes naturligt. til Det er en god ide at behandle med Ferramol i efteråret samt allerede i marts/april/maj, da de små sneglestadier er meget modtagelige.

Ferramol sneglestop er forholdsvis dyrt og forhandles i 5, 10 og 25 kg sække. Man kan eventuelt gå sammen med naboerne eller evt. alle husene i en kolonihaveforening. At komme sneglene til livs kræver nemlig en indsats fra alle, ellers indvandrer sneglene bare fra de haver, hvor der ikke bliver gjort noget.

 

,

 

Startside ] Op ]

free counters

Tæller indsat d. 16/2-2010

 

Startside Op Nyheder Indhold Gæstebog Links

 

besøgende siden 07.01.2007 Hit Counter

  Send e-mail til webmaster med spørgsmål eller kommentarer om dette Web-sted.
Copyright © 1996 - 2011
Senest opdateret: 02-07-2011