| Mit liv har slået
en gevaldig kolbøtte - så denne historie om vand i haven er desværre -
historie... - jeg er flyttet Den 1.
april 2006 måtte jeg med blødende hjerte forlade haven... og meget andet.
Læs mere her |
Vores erfaringer med vand i haven -
Maj 2005
NB: Siderne bliver ikke vedligeholdt
|
Vi købte et rimeligt
forsømt hus fra 1961-2 i sept. 1999. Haven var vokset til jungle i løbet
af årene. Så vi fældede vel omkring 35 træer og adskillige kvadratmeter
bambus for at få lys og luft
omkring huset.
I foråret 2001 fik vi så idéen med at lave et vandland i
baghaven, fordi almindelige bede var og stadig er bandlyst p.g.a. skvalderkål og for
at bryde alt det grønne.
Her er Internettet en genial opfindelse. Efter nogle få timer
på nettet vidste vi allerede utroligt meget om andres erfaringer med
vand i haven. Og udgravningen begyndte.
Vi havde en skråning i baghaven som det var oplagt at lave nogle
vandfald ned over. Så det gjorde vi. Og i maj måned 2001 fik vi så vand i. 4.000 liter ret præcist. Stolte var vi!
Nu havde vi ikke tænkt særligt matematisk, så det
”skæve” hul vi havde lavet resulterede i et vi fik et meget stort
stykke bassinfolie til overs.
Og hvad gør man så — man planlægger selvfølgelig at lave et
vandbassin til, så plastic’en bliver udnyttet……
I begyndelsen
af oktober 2001 fik vi så vand i bassin nr. to. 2.500 l i runde tal. Og
det er godt nok blevet godt :-)
Så skulle man jo tro at vi havde vand nok.
|
 |
 |
| Herover ses det
andepar der er begyndt at komme og besøge os i forhaven. Maj 2005 |
 |
Men sådan kom det ikke til at gå!
Vandlandet i
baghaven er nu udvidet (sept. 03) med to nye vandfald og endnu et 4.000 liters
bassin. Men desværre satte dårligt vejr i efteråret en stopper for
"byggeriet", men i påsken
04 var der ved at være styr på anlægget. Vand i
haven.
Det er faktisk ikke særligt arbejdskrævende
at have en sø i haven! Det er meget nemmere end at luge i et stort bed. Og
glæderne er mange. Vi har f.eks. en masse forskellige fugle der kommer og
drikker og bader. (Se ænderne ovenfor) |
| Sommeren 2004 blev
som bekendt ikke særligt god. Det triste vejr kombineret med en masse
rejseaktivitet i forbindelse med mit arbejde, gjorde at der ikke skete så
meget i haven. I løbet af sommeren 2003
mistede vi desværre vores to sterleter. Og de eksperter vi talte med
mente at de kunne være døde af iltmangel. Med to vandfald og en pumpe
der kørte året rundt troede vi at tingene var i orden. Men på den
anden side, hvem har ikke en iltpumpe i deres indendørs akvarium.
Vi købte derfor i sensommeren 2003 en iltpumpe til
vandlandet i forhaven og den kørte hele vinteren med synligt klarere
vand til følge. Så i marts 04 købte vi også en iltpumpe til
baghaven. Her i foråret 2005 kan vi tydeligt se at vandet er klarere end
det har været de tidligere år. Og det på trods af at pumpen i baghaven gik
i stykker i efteråret, så vandet har ikke cirkuleret.
Pumpen i forhaven, som sidste år blev skiftet
ud med én der var lidt kraftigere, har kørt hele vinteren og det har
iltpumpen også. Vandet er helt fint klart. |
 |
Vores fisk trives
tilsyneladende helt fint, de yngler, de er livlige og de kan kende os. De
følger os rundt langs kanten når vi går rundt i baghaven.
Vi har efterhånden så mange planter langs
kanterne som fiskeynglen kan gemme sig i, så det lykkes for nogle at
overleve hvert år.
I alle vores søer findes der således bitte
små baby guldemder, græskarper og guldfisk fra sidste år. Herligt at være
selvforsynende!
Her ses vores guldemder i baghaven - de
"leger" - så nu er det forår! 1. maj 2005 |
Vi er absolut ikke eksperter, men vi har alligevel skrevet lidt om
vores erfaringer - og håber derudover at vores mange billeder kan
inspirere.
På de næste sider kan du se billeder fra vores vandlande og finde
nogle af de links der har inspireret os i vores arbejde.
|