|
Fat skovlen og grav. Hullet bør være mindst 80 cm. dybt på midten hvis
fiskene skal overvintre. Men skal man være på den sikre side er det bedst hvis
det er over en meter dybt. De flotteste åkandetyper kræver mindst en meter
vand.
Siderne må ikke være for stejle, så de skrider sammen. Prøv dig frem -
siderne kan være meget stejlere i klæg lerjord end i løs sandjord. Hvis du
ønsker en helt lodret side så skal der støbes!
Grav hullet så du har vandrette terrasser/hylder til at sætte sten, klyner
og planter på. Den øverste hylde skal ikke være særligt dyb, for så kræver
det store sten, hvis plastikken skal dækkes. Hylderne må meget gerne hælde
lidt ud af mod kanten, så sten og planter ikke "triller" ned på
næste hylde.
|